STOR, LYS OG ÅBEN EJERLEJLIGHED MED TO ALTANER OG SØUDSIGT
Lejlighedslivet og den naturnære tilværelse forenes i rammerne af boligforeningen Kløverparken, som, beliggende i den gamle del af Brabrand, giver jer både nærhed til byen og hverdagens fornødenheder - og den skønneste udsigt over Brabrandsøen. Her kan I snart blive de stolte ejere af 106 m2 bolig med hele to altaner.
I får adresse i den midterste af de tre bygninger og skal godt op i højden, hvor udsigten over området er særligt dejlig, og lyset er særligt godt. Heroppe venter hele 106 m2 velholdt bolig, fordelt på en entré med skabsplads, et stort karbadeværelse, tre regulære værelser, et køkken og lejlighedens bedste rum: en stor, åben og central dagligstue med store vinduespartier og altså masser af lysindfald og grønt at kigge på.
Fra køkkenet mod vest og fra stuen mod syd er der rig mulighed for at nyde omgivelserne og den friske luft ved at slå dørene op til jeres to altaner. Mod vest er den største af de to altaner overdækket og udgør et oplagt spot at nyde middagsmåltider under aftensolen på lune dage. Altanen mod syd er imidlertid lejlighedens bedste udsigtspunkt, så her vil I komme til at tilbringe mange lange, skyfrie dage på at beundre både blåt og grønt. Omkring Kløverparken strækker et stort, grønt areal sig med legeplads og masser af plads til selskaber. Ejendommen rummer desuden en vaskekælder og tilbyder gode parkeringsmuligheder.
I gamle Brabrand får I det bedste af to verdener - roen fra et trygt villakvarter og den korte afstand til byens liv. Hverdagen bliver nem, for i en radius på under 1 km finder I flere indkøbsmuligheder, daginstitution, skole, læge og skønne fritidsaktiviteter. Derudover ligger den naturskønne sti rundt om Brabrand Sø lige ved hånden - perfekt til en løbetur, en cykeltur eller en afslappende gåtur i smukke omgivelser. Transporten er lige så bekvem - motorvejen ligger tæt på, bussen kører direkte til Midtbyen, og på cyklen hvor man cykler på brabrandstien i naturen, uden lyskryds, tager turen til Aarhus Universitet blot 20 minutter.
Kort sagt får I en beliggenhed, der kombinerer hverdagens praktiske behov med naturoplevelser og nem adgang til Aarhus’ pulserende byliv - en perfekt ramme for både familier og par.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Hougårdsvej 38, 1. tv., 8220 Brabrand
Pris: 2.395.000 kr.
| Kontakt Javid Hossaini: 30140702
Hougårdsvej 38, 1. tv., 8220 Brabrand
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.