SUPER SKØN UDSIGT OVER VANDET - SKAL OPLEVES ...
SUPER SKØN UDSIGT OVER VANDET - SKAL OPLEVES ...KLASSISK DANSK FERIESTEMNING MELLEM MARK OG HAV
Det er den helt klassiske, noget så rare sommerhusstemning, som omfavner jer, når I kommer trillende gennem Karrebæksminde og ind på den lukkede vej. Her skal fremtidige ferier og forlængede weekender nemlig tilbringes på 56 hyggelige kvadratmeter på en lukket og solrig grund.
Først skal bilen parkeres foran havelågen - og så er det bare om at smide skoene og lade det bløde græs kilde under tæerne, mens solens allerbedste stråler fra syd luner kinderne. Det kan enten ske på plænen både for- og bagtil, eller på én af de skønne terrasser, der hele vejen rundt lader jer nyde solen fra morgen til aften. Her er desuden både anneks, udhus og et shelter, mens den velvoksne hæk hele vejen rundt sørger for at børn og firbenede venner kan rende frit.
Når det så bliver aften, skal I trække indenfor bag den klassiske sort/hvide træfacade, hvor 56 kvadratmeter står klar til at danne kulisse til det gode samvær. Husets midte er nemlig dedikeret til et åbent leverum, hvor stue, køkken og spisestue indfinder sig under det hvidmalede loft til kip, mens også eksponerede bjælker og trævæggene bringer stemning til. Dertil kommer to værelser, en lille udestue og et brusebadeværelse.
Det er dog ikke kun matriklen, der tager godt hånd om ferien, for I køber sommerhus i skønne Karrebæksminde, hvor marklandskabet mod nord møder havnens maritime atmosfære i syd. Her kan I gå rundt til det hele, der bl.a. tæller havduft og bådkig ved lystbådehavnen, hvorfra stranden også strækker sine sandkorn og strandenge vidt og bredt. Dertil kommer lunt brød og søde pandekager, frisk fisk og varme kopper kaffe, som alt sammen samler sig omkring broen over til Enø.
Og skal turen gå ud af byen, kan I eksempelvis køre til Zoopark i udkanten af Næstved samt Gavnø Slot, hvor eventyrlige fornemmelser møder sjove udendørsaktiviteter og Danmarks måske smukkeste haveanlæg bare 17 minutter væk.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Horskær 6, 4736 Karrebæksminde
SUPER SKØN UDSIGT OVER VANDET - SKAL OPLEVES ...
Pris: 2.195.000 kr.
| Kontakt Poul Gerdil: 61614949
Horskær 6, 4736 Karrebæksminde
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.