INDFLYTNINGSKLAR VILLA MED PLADS TIL LIVET
I Munkebo udbyder vi netop nu en indflytningsklar villa, hvor roen fra naturskønne omgivelser smelter sammen med byens bekvemmeligheder. Alt er samlet i ét plan, der sikrer en ubesværet hverdag, mens en dejlig, solrig have fuldender jeres kommende hjem.
Når I drejer ind i den lange indkørsel, mødes I af en flot og velholdt ejendom, der præsenterer sig med både kant og karakter. Bilen parkerer I i carporten, hvor et tilhørende disponibelt rum giver plads til opbevaring, værksted eller hobbysysler. Herfra kan blikket rettes mod haven; et lukket, privat uderum, der ikke stiller store krav i hverdagen. Den er primært anlagt med plæne, så lad robotplæneklipperen klare arbejdet, mens I nyder livet på den sydvendte fliseterrasse, som I kan indrette med loungemøbler, parasol og grill. Et skur giver jer desuden ekstra plads til alt det praktiske.
Boligens 140 m2 folder sig ud i lyse og indbydende rammer med en planløsning, der både tilgodeser samværet og giver plads til at trække sig tilbage. Hjemmet rummer fire værelser, hvoraf det ene ligger separat, adskilt af et brusebadeværelse med egen indgang, der oplagt kan indrettes som forældresoveværelse. Køkkenet står tidløst og stilrent med hvide fronter, alt i hårde hvidevarer og en køkkenø, hvor madlavning og lektielæsning kan gå hånd i hånd. Fra køkken-alrummet åbnes dobbeltdøre op til stuen, hvilket skaber et naturligt flow gennem boligen. Planløsningen afrundes med endnu et brusebadeværelse og et bryggers.
I Munkebo får I en hverdag, der hænger sammen. I bor midt i grønne omgivelser, hvor børnene kan cykle til skole og fritidsaktiviteter, og hvor både indkøb, svømmehal og daginstitution ligger blot to kilometer fra adressen. Luft og udsyn venter ved Munkebo Bakke, der byder på en fremragende panoramaudsigt over Odense Fjord og Nordøstfyn - og skulle I længes efter caféstemning og kulturliv, er der under 20 minutters kørsel til hjertet af Odense.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Højen 7, 5330 Munkebo
Pris: 2.895.000 kr.
| Kontakt Nicklas Elnegaard: 30205317
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.