CHARMERENDE EJENDOM MED LANDLIG IDYL I HELSNED
Vil I have en tryg base og mere plads at udfolde jer på? Et spændende og velholdt stuehus med længer er på højkant, og I har derfor muligheden for at overtage de klirrende nøgler.
Det rødmurede stuehus er placeret på en 3.685 kvadratmeter stor grund, og uanset om I ønsker at tilbringe fritiden på den sydøstvendte fliseterrasse, reparere maskiner ovre i én af længerne, have husdyr eller sende jeres små poder og firbenede venner ud til leg på græsplænen, kan I gøre dette. Derudover følger en carport med i købet.
Indbydende, lyst og rummeligt er nøgleordene, som beskriver hjemmets 215 veldisponerede kvadratmeter, og der er derfor gode forudsætninger for, at børnefamilien kan skabe sig en tryg base.
I stueplanet vil I finde to entréer, et disponibelt rum, som for eksempel kan benyttes som et viktualierum, et værelse, et flisebadeværelse, et køkken og en rummelig spisestue, hvorfra den solrige terrasse kan tilgås.
Og nu til hjemmets hjerte; de dobbelte franske døre åbner op til den lyse stue, der bliver familiens kommende samlingspunkt. Oppe under førstesalens skråvægge er der en repos, som fører videre hen til et toilet og fire værelser, der er oplagt at indrette til en hel børneafdeling.
I kommer til at få base i Helsned, der er en rolig og hyggelig landsby på Langeland. Her kan I eksempelvis starte dagen ud med at få pulsen op under en gå- eller løbetur langs markerne og de tætte skovområder. Og når hverdagens fornødenheder skal klares, kan I på omkring fem minutter cykle ind til Humble, som bl.a. har en lokal skole, en børnehave, en fin legeplads, et apotek, Dagli’Brugsen, SPAR og takeaway. Pendler I, kan I køre til Svendborg på omtrent en halv time i bil eller tage bussen til Rudkøbing eller Bagenkop - derudover kan jeres små poder køre gratis med lokalbussen.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Helsnedvej 13, 5932 Humble
Pris: 1.395.000 kr.
| Kontakt Kasper Lynge Hansen: 30140279
Helsnedvej 13, 5932 Humble
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.