DEJLIG FAMILIEVILLA I ET TRYGT LOKALSAMFUND
Er I en børnefamilie på boligjagt? Eller hører I til blandt unge førstegangskøbere, der drømmer om hus, have og plads til fremtiden? Så kom med en tur til Birkende, hvor vi nu kan udbyde en lys og venlig 60’er-villa i rammerne af et trygt og hyggeligt lokalsamfund.
Birkende er en lille by, der placerer sig i skøn natur kun få minutter i bil fra Langeskov. Her kommer I til at bo i de rolige rammer af et lokalsamfund med forsamlingshus og fællesskab, og I er omgivet af dejlig natur, mens I samtidig har nem adgang til hverdagen i Langeskov. Her er både skole, pasningstilbud, butikker, takeaway og flere indkøbsmuligheder, ligesom der er gode togforbindelser og direkte adgang til motorvejen. Med base i Birkende bliver det altså nemt at pendle, og I har mindre end 20 minutter i bil til hjertet af Odense.
På adressen præsenteres I for en klassisk gulstensvilla, hvor forhaven og indkørslen skaber fin afstand mellem hus og fortov. I forlængelse af huset ligger desuden en overdækket, sydvendt terrasse, hvor I kan nyde sommervejret, ligesom I bagtil får en hyggelig have med en fliseterrasse, der sætter scenen for lyse aftener med grillhygge. Som endnu et plus finder I også en skøn udestue, der vil fungere som et ekstra opholdsrum på grænsen mellem inde- og udelivet.
Selve boligen byder på 156 kvadratmeter i ét velindrettet plan, der bl.a. giver jer to separate værelsesafdelinger. En oplagt forældreafdeling ligger i husets ene ende, hvor et dejligt soveværelse har selskab af et badeværelse - og i husets modsatte ende venter tre oplagte børneværelser og endnu et bad. Dertil kommer desuden en entré og et bryggers med egen indgang. Til slut bindes hjemmet sammen af nogle fine opholdsrum, som tæller en vinkelstue og et indbydende køkken-alrum, der giver jer et naturligt samlingspunkt.
Hans Tausensgade 70, 5550 Langeskov
Pris: 1.745.000 kr.
| Kontakt Nicklas Elnegaard: 30205317
Hans Tausensgade 70, 5550 Langeskov
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.