MODERNE TREVÆRELSES MED ALTAN OG UDSIGT MOD NATUREN
I skal sætte kurs mod den naturskønne udkant af Frederikssund i jagten på jeres næste boligkapitel. Her har vi nemlig fornøjelsen af at udbyde en lys og moderne treværelses lejlighed, som byder på alt fra en stilren indretning til en god planløsning, en dejlig altan og en udsigt mod naturen.I befinder jer kun 2,5 kilometer fra byliv og cafébesøg i centrum af byen, og i det daglige har I både daginstitution og REMA 1000 i en radius af 500 meter, men samtidig får I en skøn adresse, hvor det handler om fred, ro og grønt til øjet.
I kommer til at bo på et lukket vænge med udsigt til de åbne marker, og som om det ikke var nok, så har I også gåafstand til Marbæk Strandpark; her kan I vinterbade, nyde sommerdagene eller stævne ud med kajakken.
Natur kommer I ikke til at mangle.Hjemme på adressen bliver I budt velkommen af en flot ejendom fra 2008, og den præsenterer sig med sortmalet træfacade og hvide vinduesrammer. Her ligger jeres kommende hjem på første og øverste etage, hvor I altså bor ugeneret uden overboer og med afstand til gadeniveauet – og ikke mindst med en herlig udsigt over området.
Den treværelses lejlighed råder over 76 velindrettede m2 uden spildplads. Turen starter i en rummelig entré, der som en praktisk detalje giver adgang til et depotrum. Derudover kan I også tilgå et stilrent badeværelse med vaskesøjle, det ene af lejlighedens to gode værelser og det åbne opholdsrum. Sidstnævnte byder på åben forbindelse mellem stue og køkken-alrum, mens det samtidig giver adgang til det sidste værelse. På vej gennem hjemmet vil I nyde effekten af det dejlige lysindfald, der frit strømmer ind gennem de mange store vinduespartier, og det vil I eksempelvis opleve i opholdsrummet, hvor I får et naturligt samlingspunkt. Køkkenet er stilrent indrettet med hvide, grebsfrie elementer, og stuen er indrettet med en dør, der åbner direkte op til udelivet på jeres store altan: Et ekstra opholdsrum på varme sommerdage.
Ladestander til elbil er på vej.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Gyldenstens Vænge 170, 3600 Frederikssund
Pris: 2.295.000 kr.
| Kontakt Jeppe Harder Kjølsen: 30145907
Gyldenstens Vænge 170, 3600 Frederikssund
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.