FLOT ANDELSRÆKKEHUS FRA 2005, BELIGGENDE TÆT PÅ TAASTRUP HOVEDGADE
* Attraktivt rækkehus med have og skur til opbevaring
* Hyggelig og velholdt andelsboligforening fra 2005
* Beliggenhed tæt på Borgerskolen og Taastrup Hovedgade
CENTRALT BELIGGENDE RÆKKEHUS MED PLADS TIL FAMILIEN
Slå rødder i Taastrup, hvor hverdagen glider let, og hjemmet indbyder til både ro og familieliv. Her får I et lyst og velindrettet rækkehus i to plan med solrige terrasser, grønne fællesarealer og alt, hvad I behøver, lige om hjørnet.
I træder ind i en lys, velholdt og indflytningsklar bolig, der helt optimalt fordeler privatliv og samvær over to plan. Gulvvarmen breder sig på tværs af alle 109 kvadratmeter, mens rene linjer og funktionelle løsninger tilsammen skaber et harmonisk og indbydende hjem, hvor hverdagen kan køre ubesværet.
På første sal skaber loft til kip og store vinduespartier en luftig og behagelig atmosfære omkring tre regulære værelser og et badeværelse med brus. I stueplan fortsætter det gode lysindfald og den dejlige rumfornemmelse. Køkken, spisestue og dagligstue flyder sammen i ét og udgør boligens naturlige samlingspunkt. Køkkenet er holdt i et tidløst design og udstyret med alle nødvendige hårde hvidevarer, så hverdagen glider let. Hertil kommer desuden en entré med skabsplads og et gæstetoilet med vaskemaskine.
Udenfor fortsætter de gode takter med to dejlige terrassemiljøer, der udvider boligen med solrige uderum. Hertil kommer et skur til opbevaring. Det nydelige rækkehus fremstår velholdt og er en del af en veldrevet forening med grønne fællesarealer, der skaber et trygt og rart nærmiljø. De yngste kan glæde sig til legepladsen, som ligger centralt i bebyggelsen, og med masser af parkeringspladser kan I altid parkere tæt på hjemmet.
I bosætter jer i et trygt og familievenligt område med alt, hvad I behøver i kort afstand. Borgerskolen ligger blot få minutters gang fra hoveddøren, og både daginstitutioner og indkøb findes lige i nærheden. Langs Taastrup Hovedgade kan I gå på opdagelse i et hyggeligt udvalg af caféer, takeaway-steder og specialforretninger, mens City2 byder på alt fra shopping og spisesteder til oplevelser for hele familien. Med under et kvarters gang til Taastrup St. og en kort cykeltur til Høje Taastrup St. får I nem adgang til både Regional- og S-tog.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Åbent Hus med tilmelding.
12:00-12:30 søndag 02 november
Grønnevej 5F, 2630 Taastrup
Pris: 1.693.894 kr.
| Kontakt Michael Hoffström: 30140943
Grønnevej 5F, 2630 Taastrup
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.