fbpx

ARKITEKTTEGNET FRITIDSHUS I 1. RÆKKE MED UNIK HAVUDSIGT

Del bolig


Velkommen til dette yderst charmerende hus med en beliggenhed og veldisponeret planløsning, de fleste kun drømmer om. 

Indenfor møder du et stort køkkenalrum og stue med brændeovn samt to aflukkede værelser, der fungerer godt som henholdsvis soveværelser, kontorplads eller andre ønskede løsninger. Derudover er det rummelige badeværelse topmoderne med vaskemaskine og separat brus.

De fælles opholdsrum emmer af luksus og idyl, og i køkkenet får du rigeligt med skabsplads og god funktionalitet rundt om madlavningen. Ovenlysvinduer skaber et smukt lysfald, og med åben passage mellem spisebordsområde og køkken kan du fortsætte samtalen med middagsgæsterne. Med sofaafdeling, lænestol og opbevaringsmuligheder i stuen får du den perfekte ramme om afslappende stunder med familie, venner og børn. I sommermånederne er den solfyldte terrasse og have i første parket et oplagt spot at tilbringe dejlige solskinstimer under åben himmel og kig til Storebælts kyst.

Huset er fra 2007 og med havemøbler, solsenge og grill på den omkringliggende terrasse er udendørsområdet mindst lige så attraktivt som de gode kvadratmeter indenfor. Dertil omkranser et fint stakit haven, og hybenbuske er med til at skabe fint privatliv. Du får også et skur til organisering af haveredskaberne. Alt i alt en indflytningsklar og indbydende bolig med gode faciliteter. Endelig skal det nævnes at der er minimal vedligeholdelse af både hus og grund, så kom bare og nyd det.

Bemærk. Området er meget stille og roligt og ikke overrendt af turister, da husene ikke må bruges som udlejningshuse.

Du har indkøbs muligheder ikke langt fra adressen, og i Korsør er der både kulturhus, golfklub og vandsportscenter. Med andre ord finder du et hav af aktivitetstilbud, og Korsør har flere dagligvarebutikker, så de større indkøb også nemt kan ordnes. E20-motorvejen kan bringe dig både til København eller vestpå mod Fyn og Jylland.

Vi ser frem til at tage imod dig, og med denne perle af et fritidshus på Granskoven får du en af de dejligste placeringer i det danske sommerlandskab. 


Granskoven 54, 4220 Korsør
Pris:
2.495.000 kr.
Type:
Sommerhus
Boligareal:
60
Grund:
0
Værelser:
3
Energimærke:
Bygget/ombygget:
2007
Ejerudgift pr. md.
1.349 kr.

Finn Jensen

Ledende Salgs- og Vurdingsspecialist fj@brikk.dk +45 28692223

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter