fbpx
Plantegning Zoom

SOLGT! MODERNE FAMILIEVILLA MED INDBYGGET UDSIGT

Del bolig

Det er en lys og lækker boligoplevelse, der venter børnefamilien på Granitvænget 1, hvor I inden længe kan folde tilværelsen ud i de indbydende rammer af en stor etplansvilla med byggeåret, 2013. Dette hus er til alle jer, der drømmer om en moderne, indflytningsklar bolig, som I kan flytte ind i uden at løfte en finger - alt står helt skarpt, og hver en kvadratmeter er indrettet med rene linjer og sans for detaljen!

I flytter til stationsbyen, Lunderskov, der ligger kun et kvarters kørsel fra bylivet i Kolding, og det er en oplagt base for jer, der skal pendle til et job i Trekantområdet. Samtidig vil I hurtigt føle jer hjemme i Lunderskov, hvor I bor med natur udenfor hoveddøren og har kort vej til alle de daglige gøremål; i en radius af 1,7 kilometer finder I både skole, pasningstilbud, fritidsaktiviteter, indkøb og specialbutikker, og det tager under ti minutter at cykle til stationen.

I har hjemme på et lukket vænge i udkanten af byen, hvor I bor i første parket til de naturskønne omgivelser, og jeres hus ligger højt, så med i købet får I en fantastisk udsigt over alt det grønne og hustagene i Lunderskov. Kulissen er altså i top, og det samme er villaen! I præsenteres for en flot murstensvilla, som allerførst står klar med en dobbelt garage til bilerne. Garagen ligger under samme tag som boligen, og den giver jer en masse bonuskvadratmeter til bilen, hobbylivet og opbevaring.

Fra garagen kan I bevæge jer tørskoede indenfor til en bolig, som straks imponerer med stilrent design og smarte løsninger, og der er en tydelig rød tråd i materialevalgene; se bare de mørke klinker, der går igen flere steder, ligesom badeværelserne er indrettet i samme lyse nuance. Som endnu et stort plus kommer planløsningen, der er som skræddersyet til det moderne familieliv, for husets ene ende er eksempelvis dedikeret til en separat børneafdeling; her får I tre gode værelser, der ligger side om side med bryggers og bad.

I modsatte ende finder I det oplagte forældresoveværelse, som opgraderes med walk-through-closet og eget badeværelse - herude er der både bruseniche og spa. Dertil kommer et femte værelse, der kan indrettes som alt fra hjemmekontor til gæsteværelse eller endnu et børneværelse. Kort fortalt, dette hjem giver plads til den helt store børnefamilie, og når I alle samles bliver det i den lyse stue, i det lækre køkken-alrum eller ude på den solrige terrasse - alle steder holder udsigten jer med selskab.

Velkommen!
Granitvænget 1, 6640 Lunderskov
Pris:
0 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Villa
Boligareal:
198
Grund:
883
Værelser:
6
Energimærke:
A2015
Bygget/ombygget:
2013
Ejerudgift pr. md.
0 kr.

Javid Hossaini

Salgsspecialist jh@brikk.dk +45 30140702

Boliglån

Få tilbud fra bl.a. Jyske Bank på 24 timer.

Ansøg om boliglån

Ansøg om boliglån og få svar fra banken indenfor 24 timer. Servicen er gratis og vi sætter dig i kontakt med den bank der vurderes at passe bedst til din situation.

Selv hvis du tidligere er blevet afvist, eller hvis du ikke kan få f.eks. et variabelt lån, plejer vores partnere at kunne hjælpe. Vi udbyder servicen i samarbejde med bl.a. Jyske Bank, men også andre banker og pengeinstitutter.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter