SOLGT! HYGGELIGT ENDERÆKKEHUS NÆR STRAND OG BY
I, der er på udkig efter en tryg og behagelig base, skal skrive jer denne bolig bag øret. Der er nemlig tale om et velkomponeret og nydeligt moderniseret rækkehus i et roligt område, hvor I får alle kvadratmeter i ét plan samt nogle overskuelige udearealer, der giver plads til udelivet.
Huset fremstår klassisk med rødstensfacade og malet træværk. Facaden er flot vedligeholdt, og det samme er både for- og baghave. Foran huset får I nemlig et stort terrasseområde med et pænt skur og plads til havemøbler under overdækning. Bagtil venter også en overdækket terrasse sammen med en jævn græsplæne, der folder sig ud mod syd bag hæk og hegn.
Indenfor er indretningen tydeligt moderniseret med bl.a. et lækkert køkken-alrum og et badeværelse, der på alle måder lever op til tidens standarder. Derfor er det også et hjem, der er nemt at flytte ind i. I skal blot pakke flyttekasserne ud, finde plads til sofa og spisebord i alrummet og indrette de to gode værelser efter jeres behov. Har I brug for endnu et værelse, kan det ene også sagtens deles op i to, og slutteligt får I - udover det rummelige badeværelse - glæde af et praktisk bryggers med vaskefaciliteter og egen indgang til hjemmet.
Beliggenheden placerer jer i et roligt område lige nord for hyggelige Nyborg. Her bor I blandt fredelige veje, blot en kort spadseretur fra den dejlige strand ud mod Storebælt, og samtidig er der kort ind til byen. Med omtrent tre kilometer ind til alle tilbuddene kan turen nemt klares på cykel, og ellers går bussen bare 500 meter væk og kører ind til stationen på under ti minutter. Den charmerende gågade bugner af liv, særligt i sommermånederne, og med både havn, kultur og foreningsliv byder byen på noget for enhver smag.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Grævlingevænget 66, 5800 Nyborg
Pris: 0 kr.
| Kontakt Kasper Lynge Hansen: 30140279
Grævlingevænget 66, 5800 Nyborg
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.