SOLGT! LYS OG INDBYDENDE CITYLEJLIGHED I VANLØSE
Her er tale om en veldisponeret 3-værelses lejlighed på 58 m2, der ligger perfekt placeret i Vanløse, lige på grænsen til Frederiksberg, hvilket giver dig nem adgang til de to bydeles mange spændende tilbud. Lejlighedens funktionelle indretning giver dig et værelse, et køkken-alrum, en stue og et badeværelse.
Lejligheden er placeret i stueetagen af en pæn gulstensejendom. Indenfor ses et behageligt lysindfald og en god planløsning, der er ideel for parret, singlen eller som delelejlighed, og da boligen samtidig fremstår i flot stand, er stemningen let og imødekommende.
De optimalt udnyttede kvadratmeter indledes af en entré, der på klassisk vis giver adgang til lejlighedens øvrige rum. Ret fremme har du badeværelset med brus, mens du på venstre hånd tilgår et dejligt soveværelse i en fornuftig størrelse. Modsat findes opholdsrummene, som tæller et køkken-alrum med vaskemaskine, samt en stue. Det smagfulde køkken står med en lys træbordplade og mørke skabselementer, og du får samtidig god plads til spisebordet. Videre træder du ind i den rummelige stue, hvor sofamøblementet får plads. Begge opholdsrum nyder desuden godt af det rige lysindfald fra syd.
Du flytter til et roligt og grønt nabolag, hvor du stadig får hverdagens fornødenheder og bylivet lige ved hånden. Få minutter fra ejendommen finder du et bredt udvalg af supermarkeder og spisesteder, ligesom du kan spadsere til Damhussøens og Grøndalsparkens rekreative omgivelser. Det tager heller ikke mange minutter at gå til både sportsaktiviteter samt tog- og metrostationen, og du har samtidig hele Frederiksbergs indre blot en kort cykeltur væk.
Lyder det som dit næste hjem?
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Gennemløbet 19, st.. tv., 2720 Vanløse
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.