LYS LEJLIGHED MED SYDVENDT ALTAN, SØUDSIGT OG CENTRAL BELIGGENHED I HØRSHOLM
Drømmer du om at bo centralt, og kunne du samtidig godt tænke dig at have naturen tæt på? Det er netop, hvad denne beliggenhed i Hørsholm kan tilbyde, for her får du gåafstand til butikkerne i Hørsholm Midtpunkt, mens Dronningedammen praktisk talt ligger i din baghave. Selve lejligheden er der også meget godt at sige om, da indretningen er virkelig pæn, lys og venlig, og som prikken over i'et bades den sydvendte altan i solens stråler.
Vi skal helt til tops i ejendommen, hvor en lys indretning og fritlagte bjælker tilsammen skaber et utroligt indbydende og charmerende hjem. Entréen åbner op til resten af boligens kvadratmeter, der bl.a. fordeler sig på et rigtig fint badeværelse. Der skabes desuden en let opdeling mellem køkkenet og stuen, og sidstnævnte kan indrettes med både en soveplads og sofahjørne: Hvordan kvadratmeterne indrettes mest optimalt, vil vi dog lade være helt op til dig. Herfra åbnes der tilmed direkte op til altanen.
Det er nogle skønne rammer, der lægger sig omkring den gedigne murstensbygning fra 1915. Ud over at nyde livet og solen i fulde drag på din altan kan du bevæge dig ned i gadeplan, hvor et par siddepladser placerer sig lige uden for hoveddøren. Ved ejendommen er der desuden et hyggeligt, grønt område, og så slutter vi med noget af det bedste, ejendommen tilbyder: Som noget ganske særligt har du nemlig en idyllisk udsigt til Dronningedammen.
Lad os dvæle lidt ved denne detalje. Skulle du få lyst til en gåtur, kan du følge stien rundt i vandkanten, og endnu mere natur venter på dig efter en cykeltur til de store, grønne skovarealer. Beliggenheden er samtidig helt central, da du har bare 350 meter til butikkerne i Hørsholm Midtpunkt, ligesom takeaway-muligheder, indkøb, idrætsfaciliteter og Kulturhus Trommen kan lokaliseres til fods. Er det derimod den maritime atmosfære ved Rungsted Havn, der lokker, så er det et held, at turen dertil ikke kræver andet end ti minutter på cykel - Købehavn har du efter omtrent en halv times kørsel.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Gasværksvej 11, 2., 2970 Hørsholm
Pris: 1.550.000 kr.
| Kontakt Josephine Varsted: 30142715
Gasværksvej 11, 2., 2970 Hørsholm
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.