KVALITETSVILLA FRA 2001 MED PLADS TIL DEN STORE FAMILIE
Boligjagten tager jer nu med til et af Skanderborgs mest eftertragtede villakvarterer; tæt på byliv, hverdagens fornødenheder og smuk natur. På Fuglehaven 11 udbyder vi nemlig nu en kvalitetsvilla fra 2001, hvis 230 kvadratmeter fordeler sig over ét plan med en spændende og velfungerende planløsning - det her er således en oplagt base for børnefamilien såvel som det unge par, der vil stifte familie, eller ægteparret med udeboende børn, der drømmer om en indflytningsklar bolig, der ikke kræver en masse vedligeholdelse.
Fuglehaven udgør et lille, lukket boligvænge, som er direkte forbundet med Vestermøllestien og den omkringliggende natur - huset ligger således roligt og trygt, og allerede ved første øjekast vil I bemærke, at ejendommen er opført med et flot arkitektonisk udtryk. Den 1.077 kvadratmeter store grund er bl.a. anlagt med skur, anneks og en dobbelt garage med tilhørende værksted, men derudover kan I glæde jer over en stor, grøn og utrolig hyggelig have, der byder på to store terrasseområder, hvor I har mulighed for at nyde solen fra morgen til aften.
Indendørs præsenteres I for et stilrent og veldisponeret hjem, som uden tvivl skal opleves med egne øjne. Planløsningen byder samlet set på fem gode værelser, hvor to af dem har eget walk-in-closet, mens tre af dem har tilhørende hems, hvilket giver gode ekstra-kvadratmeter. Huset byder ligeledes på hele tre badeværelser, entré med opbevaringsplads, bryggers med vaskefaciliteter og to store opholdsrum, der giver plads til, at hverdagen kan udfolde sig på bedste vis - der er selvfølgelig tale om et flot køkken-alrum og en lysfyldt stue, som begge har direkte udgang til terrassen og haven.
Det hele toppes med en eftertragtet adresse, som sikrer en nem og bekvem hverdag. Der er hverken langt til skole, daginstitutioner eller fritidsaktiviteter, og det samme gør sig selvfølgelig gældende for natur, byliv og motorvejen.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Fuglehaven 11, 8660 Skanderborg
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.