NATURSKØN LYSTEJENDOM MED EGEN SØ, HUNDESALON OG MANGE MULIGHEDER
Her får du en helt særlig mulighed for at kombinere familieliv, naturoplevelser og erhverv på én og samme adresse. Denne dejlige lystejendom råder over ca. 5,3 hektar jord med egen sø, grønne arealer og flere brugbare udbygninger – alt sammen i fredelige og naturskønne omgivelser.
Hovedhuset rummer hele 213 m² og er lyst, rummeligt og velindrettet. Fra entréen har du adgang til et flot badeværelse og et af stueplanets to gode værelser. Hjertet i huset er det store, åbne køkken med masser af skabs- og bordplads samt et naturligt flow videre ind i den store stue med dejligt lysindfald og franske døre, der binder rummene elegant sammen. Et ekstra værelse ligger afskærmet ved stuen – perfekt som gæsteværelse eller kontor.
Fra køkkenet er der videre adgang til husets praktiske zone, hvor du finder baggang, et rummeligt bryggers og den tilhørende hundesalon med egen indgang – ideelt for dig, der ønsker at drive erhverv fra egen bopæl. En dør herfra leder videre til den store, tilbyggede garage med god plads til både biler, værksted eller opbevaring.
På første sal venter tre lyse værelser samt et badeværelse, samt repos med the-køkken – så her er oplagt mulighed for at indrette teenageafdeling, kontor, gæsteområde eller liberalt erhverv med egen zone.
Udearealerne fuldender helheden – med en vidunderlig haveanlæg, hvor der er kælet for detaljen. Her finder du både gamle frugttræer, bærbuske og blomstrende beplantning, som skaber et stemningsfuldt uderum hele året rundt. Haven indbyder til både afslapning og aktivitet – med god plads til leg, drivhus, køkkenhave eller bare at nyde fuglesang og duften af blomster. Det hele omkranset af naturens egne farver og lyde.
Foruden boligen og garagen rummer ejendommen et flot maskinhus og en lade – perfekte til maskiner, dyrehold eller kreative projekter. Den store grund er et kapitel for sig – med frodige grønne områder, skovlignende læhegn og en stemningsfuld sø.
Frøstrupvej 90 er en ejendom, der skal opleves – her er højt til himlen, ro til sjælen og plads til dine drømme.
Frøstrupvej 90, 6830 Nørre Nebel
Pris: 2.800.000 kr.
| Kontakt Bjørn Vest Hansen: 81815252
Frøstrupvej 90, 6830 Nørre Nebel
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.