SOLGT! LYS OG RUMMELIG BASE MED ALTAN MIDT I BYEN
Drømmer I om en lys, indflytningsklar lejlighed i rolige omgivelser og med en beliggenhed, der gør hverdagen nem og bekvem? Så kan det være, at I har fundet jeres match. Med Botanisk Have som “nabo”, alle hverdagens fornødenheder lige ved hånden og hyggeligt byliv lige om hjørnet, får såvel parret som den lille familie en ideel base her i Aarhus C.
Lejligheden byder på 109 velindrettede kvadratmeter, og måske har I allerede bemærket det: funktionaliteten og den gode rumfornemmelse. En stor entré byder velkommen, og herfra er der afsæt til alle boligens rum: et køkken, to værelser, et badeværelse og to stuer.
Det tidløse køkken kommer med opvaskemaskine og en praktisk spiseplads, så I kan starte dagen tæt på kaffemaskinen. På venstre hånd finder I to værelser, et med indbygget skab, som sørger for god opbevaringsplads. Midtfor ligger et badeværelse, der er alt andet end storbysmåt – det har både separat bruseniche og udluftningsvindue.
På højre hånd folder to generøse stuer sig ud med lys, luft og adgang til altanen. Opstår behovet for et ekstra værelse, kan den bagerste stue nemt indrettes derefter. Og det er helt uden at gå på kompromis med samværet, for den anden stue har plads til både sofakrog og spiseplads.
Ejendommen fremstår velholdt i røde mursten med hvide vinduesrammer og integrerede altaner mod haven. På den sydvestvendte altan får I ekstra, gode kvadratmeter, hvor udelivet kan nydes uanset vejret takket være glaspartiet, der let skydes til siden. Haven under jer indbyder desuden til leg og afslapning i helt ugenerede omgivelser omgivet af frodigt, opvokset grønt.
Det er næsten ikke til at tro, at I bosætter jer midt i byen med så grøn og fredelig en beliggenhed. Alligevel er det præcis, hvad I gør; med Aarhus’ grønne parker på den ene side og bylivet med alt til hverdagen på den anden. Botanisk Have og Aarhus Universitetspark indbyder til dejlige gåture i flotte omgivelser, mens hyggelige caféer, lækre spisesteder samt et væld af butikker og kulturelle seværdigheder byder sig til langs Å’en, i gågaden og i de brostensbelagte stræder. Ydermere kan det tilføjes at der er parkering i gården og tre ladestandere til elbiler.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Falstersgade 41B, 1. th., 8000 Aarhus C
Pris: 0 kr.
| Kontakt Sebastian Frost-Larsen: 30143773
Falstersgade 41B, 1. th., 8000 Aarhus C
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.