Plantegning Zoom
Plantegning Zoom

MODERNISEREDE RAMMER OG PRIVATE UDERUM NÆR DYREHAVEN

Del bolig

Som gadenavnet antyder, er der ikke langt fra det lille, grønne hjørne af Hjortekær til Eremitageslottet - bare 2,7 km og en naturskøn spadseretur gennem Dyrehavens rige plante- og dyreliv adskiller dig fra det historiske slot, som har lagt navn til klyngen af beboelsesejendomme, du meget vel snart kan kalde for ‘hjem’.

Dette er stedet at bo i stueplan, for til lejlighedens 70 gode m2 hører hele to private uderum: en have og en terrasse. De er begge orienteret mod solnedgangen i vest og omgivet af gode mure og hegn, der sikrer privatliv, mens terrassen - der i øvrigt er det største uderum af de to - præsenterer sig i lækkert, gyldenbrunt træ.

Indenfor starter det flot opdaterede hjem i entréen, hvor smarte opbevaringsløsninger giver god plads til alt lige fra jakker og sko til støvsuger og gulvspand. Det er samme tidløse elementer og smagfuldt afdæmpede farver, der går igen på såvel badeværelset som i køkkenet, og hjemmet bindes altså fint og ubesværet sammen.

En vaskesøjle gemmer sig bag skabene på badeværelset, der også kommer med spots og separat brus, mens køkkenet går sammen med stuen om at danne hjemmets naturlige samlingspunkt. Det er også herfra, at du kan tilgå terrassen, mens haven hægter sig på det ene af de to regulære værelser.

Fra havelågen er der vitterligt få skridt til hverdagens indkøb i Netto - og hvis dét at lave aftensmad ikke lige står øverst på ønskelisten, finder du Pizza Nova lige ved siden af. På den anden side af parkeringspladsen ligger børnehuset, og flytter du ind med et lidt større barn, skal du lokalisere nærmeste skole 3,2 km væk.

Hjortekær samler sig sammen med bydelene Sorgenfri, Lundtofte, Fortunen og Brede på kanten til Kgs. Lyngby, der er en guldgrube for dig, der er til charmerende byliv. Bare et kvarters cykeltur væk byder den brobelagte hovedpulsåre Lyngby Hovedgade på forretninger og caféer som perler på en snor, og der er lige så kort til storcentret og Kinopalæet.

Jernbanen bringer dig så langt til Jægersborg og Nærum fra Ravnholm St., mens du fra S-togsstationen i Lyngby kan sætte kurs direkte mod København.

Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Eremitageparken 361, st.. c., 2800 Kongens Lyngby
Pris: 3.350.000 kr. | Kontakt Josephine Varsted: 30142715
Eremitageparken 361, st.. c., 2800 Kongens Lyngby
Pris:
3.350.000 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Ejerlejlighed
Boligareal:
70
Værelser:
3
Energimærke:
D
Bygget/ombygget:
1972
Ejerudgift pr. md.
4.115 kr.

Josephine Varsted

Ejendomsmægler, MDE jv@brikk.dk +45 30142715

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Ansøg om boliglån

Ansøg om boliglån. Servicen er gratis og vi sætter dig i kontakt med den bank / institution der vurderes at passe bedst til din situation.

Selv hvis du tidligere er blevet afvist, eller hvis du ikke kan få f.eks. et variabelt lån, plejer vores partnere at kunne hjælpe. Vi udbyder servicen i samarbejde med en række banker, realkreditinstitutter og alternative ejendomskreditlånsløsninger.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter

Tilmeld åbent hus