MULIGHED FOR HVERDAGSLUKSUS MIDT PÅ NØRREBRO
Har du hørt om ejerforeningen Top House? Efterhånden lidt af en bastion på Nørrebro, der tilbyder sine beboere både pool, fælleshave, fitness, tennisbaner, sauna, opvarmet parkeringskælder og meget meget mere. Ja, der er god grund til, at foreningen også kalder ejendommen for "Nørrebros Oase", for her tilføres hverdagen i byen lidt ekstra luksus.
Forestil dig en sommerdag: Solen står højt, himlen er blå, og du har netop fået fri fra arbejde. Op på cyklen og så hjem, hvorefter du kan bruge de næste mange timer ved poolkanten. Når aftenen melder sin ankomst, kan du invitere venner forbi til grill og drinks - for der er isterninger ad libitum i poolhusets fryser. De seneste lyse timer, før dagen går på hæld, kan I desuden tage oppe på din egen altan, for den vender mod sydvest og giver god plads til indretning med havemøbler. I vinterhalvåret kan du imidlertid få varmen nede i saunaen - hvor gode snakke med venner utvivlsomt også kan finde sted - ligesom du vil sætte stor pris på den opvarmede parkeringskælder.
Tilbage i din egen lejlighed får du alt, du har brug for med en fin entré, som rummer store skabe og giver vej til et rummeligt badeværelse med separat brus såvel som et lyst opholdsrum med et åbent køkken. Det er oplagt at puste lidt nyt liv i rammerne og sætte eget præg, men det er ikke de store projekter, der ligger forude. Den grundlæggende komfort er nemlig på plads med bl.a. vaskemaskine på badeværelset og et veludstyret køkken i alrummet. Derudover er indretningsmulighederne mange, særligt for solisten eller parret, som kan indrette både spisebord, soveafdeling og sofaafsnit i samme rum.
Beliggenheden fuldender det attraktive udgangspunkt, for med adresse i postnummer 2200, får du hjemme i et af byens hippeste kvarterer. Ikke langt fra hoveddøren løber Nørrebrogade med sin altid livlige puls, ligesom Stefansgade og Jærgegborggade også bliver oplagte destinationer, når agendaen står på en hurtig kaffe, øl eller osetur. Metro, S-tog og populære buslinjer kan du gå til på små ti minutter, mens det tager omtrent lige så lang tid at cykle til Indre By.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Dagmarsgade 28, 4. 86., 2200 København N
Pris: 2.895.000 kr.
| Kontakt Christian Skovlund: 30140498
Dagmarsgade 28, 4. 86., 2200 København N
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.