Med unik beliggenhed få minutter fra Øresund, Hellerup Strandvej og Hellerup Station tilbyder vi denne attraktive villalejlighed i en smuk og velholdt herskabsejendom fra 1901. Samlet set 171 m2 i stueetagen + 171 m2 beboelig kælder. Ejendommen ligger på en 942 kvadratmeter stor grund. Lejligheden har egen stor og fredelig sydvendt have samt garage og gode parkeringsmuligheder.
Placeringen giver mulighed for et liv med et enestående miks mellem bylivsstemning, haveliv og kort vej til skov og hav.
Adressen er Callisensvej 21 i en palæejendom med sildebensparket, stuklofter, fyldningsdøre, pudsede facader og natur-skiffertag. Lejligheden deler en flot fælles opgang med overboen og fordeler sig over ejendommens stue- og kælderetage. I stueetagen er der entré, fint køkken med spiseplads, to store værelser, et rummeligt badeværelse samt hele tre stuer en suite, hvor de flotte, klassiske detaljer virkelig kommer til sin ret. I forlængelse ligger en dejlig udestue med adgang til haven. Hjemmet afrundes med en fuld kælder med gæstetoilet og diverse disponible rum med et hav af anvendelsesmuligheder.
Vi er midt i Hellerup. Fra adressen er der kort afstand til et væld af butikker, cafeer, restauranter, gode skoler, daginstitutioner og fritidsaktiviteter for både børn og voksne.
Alt dette bare 5,5 kilometer fra Nørreport Station samt resten af indre by.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering