HYGGELIG VILLA MED GRØN HAVE I TULLEBØLLE
Er du klar til at blive langelænder? Klar til at slå dig ned på denne fantastisk smukke ø med unik natur og charmerende byer? Så skal du en tur med til hyggelige Tullebølle. Her står en fin villa med en grøn have nemlig til salg og venter på dig, der drages mod ølivet i Det Sydfynske Øhav.
Kom med indenfor, hvor der findes 52 m2 fordelt på en lysfyldt stue, et køkken, et soveværelse, et badeværelse og en gang med indgang til et ekstra WC. Det er altså en overskuelig indretning, der venter dig - og det er jo perfekt, hvis du ønsker at sætte dit eget præg på ét eller flere af husets rum. Måske med et nyt køkken eller nye farver på væggene? Valget er dit - og det kan kun blive godt, for forudsætningerne er gode.
En fin, lille have omgiver huset både for- og bagtil med en grøn plæne. Der hører også et skur til ejendommen, så du har et sted at gemme haveredskaberne væk, når dagen er slut. Forhaven er trinnet større end baghaven - og heldigvis er den afskærmet fra gaden af en hæk, så den er rigelig privat til havedage i solen. Og i øvrigt er haven dejligt solrig; den ligger nemlig med sol fra både øst og syd, så særligt morgenkaffen bliver dejlig at nyde udenfor på skyfri dage.
Der er simpelthen så smukt på Langeland, at det halve kunne være nok. Denne langstrakte ø i Det Sydfynske Øhav byder både på helt unikke naturoplevelser med klinter, nor og urskove, og så ligger der flotte godser, kirker og charmerende landsbyer spredt over landkortet. Din nye landsby hedder Tullebølle; det bliver ikke svært at få et helt liv til at gå i Tullebølle, for naboskabet er godt, omgivelserne er fredelige og rolige og Dagli'Brugsen - den er velassorteret. Alligevel kan du hurtigt hoppe på bussen mod øens hovedstad, Rudkøbing, hvis humøret er til en dag i byen; det tager 20 minutter, og så står du blandt købmandsgårde, krogede brostensgader og et væld af sjove butikker.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Bygaden 77, 5953 Tranekær
Pris: 265.000 kr.
| Kontakt Kasper Lynge Hansen: 30140279
Bygaden 77, 5953 Tranekær
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.