Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa til salg · Ålsgårde · Sag 1920012886

Brovangsvej 115

3140 Ålsgårde · Helsingør Kommune

Del bolig

Kontantpris

5.095.000kr.

Ejerudgift 3.928 kr./md.

Book fremvisning
BoligtypeVilla
Boligareal135 m²
Grund1.153 m²
Værelser5
Opført2021
EnergimærkeA2020
Ejerudgift/md.3.928 kr.

Om ejendommen

STILFULD ETPLANSVILLA FRA 2021

Det er nyere, det er lækkert, og det er lige til at flytte ind i. Er I forelskede i den underspillede, simple, men helt igennem komfortable stil, der kendetegner moderne nordisk byggeri, så er dette stedet for jer. Her får I 135 kvadratmeter strømlinet etplansvilla på en dejlig grøn grund.

Vi starter med beliggenheden, for I skal til Skibstrup, hvor I får hjemme i rolige omgivelser mellem Helsingør og Hornbæk. Her er ingen gennemkørende trafik, sø lige på den anden side af matrikelgrænsen og marker ikke mange skridt fra hoveddøren. Ja, ro og fred hersker, og det samme gør maritim stemning, for Øresunds friske bølger slår mod kystlinjen en kilometer væk. I får børnehus, skole, idrætshal og indkøb i nærområdet, og bevæger I jer mod sydøst, støder I på et pragtfuldt skov- og sølandskab på turen til Helsingør.

Tilbage på adressen triller bilen ind på en bred indkørsel, før I finder vej videre ind på den 1.153 kvadratmeter store grund. Høje, tætte træer flankerer haven til den ene side, mens et levende hegn skaber privatliv til den anden. Græs og fliser glider ubesværet sammen i ét stort, solrigt uderum, mens det let kuperede terræn giver anledning til en elegant trappe for enden af det store terrassemiljø.

Flere døre åbner op til terrassen og lægger op til, at I på varme sommerdage lader det hele stående åbent, så briser og solstråler kan bevæge sig på tværs af inde og ude. Det er opholdsrummene - husets dejligt store stue og køkken-alrummet - der kan smelte sammen med haven, mens fire regulære værelser fordeler familiens private heller i hver ende af huset. To badeværelser hører sig også til, ligesom et velfungerende bryggers og et entréareal.

Hele hjemmet er opført i rene linjer, skarpe vinkler og glatte overflader, mens den minimalistiske nordiske stil fuldendes af en smagfuld farvepalet i gråtoner. Køkkenets sorte elementer gemmer på integrerede hvidevarer, mens køkkenøen fungerer som bindeled mellem arbejdsområdet og opholdet omkring spisebordet. De sorte gulvfliser fortsætter ud i bryggerset og går ligeså igen på badeværelserne for den fine, afsluttende røde tråd.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering