DEJLIG ETPLANSVILLA MED GOD PLANLØSNING OG FAMILIEVENLIG PLACERING
Velkommen til Bovangen i Store Heddinge, et dejligt kvarter komplet med stisystemer og lukkede vænger, hvor vi nu udbyder en træbeklædt etplansvilla fra 1988. Her kan børnene vokse op i trygge omgivelser med nem adgang til legepladser og grønne områder, ligesom I vil have kort afstand til alle hverdagens fornødenheder.
Boligen er udstyret med en god planløsning, hvor køkken, alrum og stue ligger i åben forbindelse med hinanden. Der er således lagt et godt fundment for familiens samvær, som her vil udfolde sig i et behageligt lokale med et dejligt lysindfald samt direkte udgang til terrassen. Køkkenet er funktionelt, og alle hårde hvidevarer er installeret, så hverdagen bliver så komfortabel som muligt. En fordelingsgang binder husets soveafdeling sammen; den består af tre værelser med skabsplads, hvoraf det ene vil være et oplagt master bedroom med adgang til sit eget badeværelse. Derudover finder I endnu et badeværelse med brus i boligen, der også er indrettet med en entre eller et bryggers.
Haven er ganske overkommelig og består primært af en græsplæne med plads til børneleg, og der er anlagt en skøn terrasse med en trækonstruktion, hvor I kan sætte et solsejl op. På den måde er det både muligt at nyde sommeren i skyggen og under åben himmel, og I vil med garanti få mange fine stunder med familie og venner på denne plet. I carporten kan bilen parkeres i læ for vejr og vind, og i forlængelse heraf er der etableret et stort skur. Ejendommen giver desuden et rigtigt godt førstehåndsindtryk med sin sortmalede træfacade og hvide vinduer og døre.
Ikke nok med, at Store Heddinge vil dække alle jeres behov for skole, børnepasning, fritidsaktiviteter og indkøb, byen har også en virkelig flot placering med kort afstand til smuk natur. Stevns Klint er her kronen på værket, hvor I kan opleve en fantastisk udsigt og vandre af naturstien langs kysten. Er I mere i humør til en afslappende strandtur, kan I f.eks. besøge Rødvig Strand, mens byens havnemiljø også er perfekt til en aftentur, der passende kan afsluttets med en is. Med denne familievenlige beliggenhed bliver I altså ikke kun en del af et hyggeligt kvarter i en skøn by, men også et charmerende lokalområde.
Vi glæder os til at se jer til en fremvisning.
Bovangen 21, 4660 Store Heddinge
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.