INDFLYTNINGSKLAR LEJLIGHED TÆT PÅ HVERDAG OG BYLIV
Det kan være solisten, det unge par eller den studerende, der falder for denne indflytningsklare lejlighed, som nu står til salg i Boholtegård. Du overtager nøglerne til 48 m2, der takket være en god planløsning føles som flere, og du kan flytte direkte ind i de pæne rammer.
Du får base i Køge-bydelen Boholte, hvor du bor tæt på bylivet i centrum, mens du kan gå rundt til daglige gøremål og dejlig natur. Side om side med Boholtegård ligger et butikscenter med alt fra fitness til indkøbsmuligheder, så det er intet problem at løbe efter mælk til kaffen. Herfra kan du også fange bussen, når du har kurs mod Køges bymidte, ligesom du kan hoppe på cyklen og under ti minutter senere stå midt på Torvet. Trænger du til frisk luft fremfor cafébesøg, kan du også nemt og hurtigt søge mod Åsens grønne natur.
Boholtegård er en bebyggelse bestående af klassiske 60’er-ejendomme, der ligger ud til gode parkeringsmuligheder og store, åbne fællesarealer. Når bil eller cykel er parkeret, kan du vende blikket mod lejligheden, som folder sig ud med pæne, velholdte rum fra start til slut. Glæd dig.
Entréen er udstyret med indbygget skabsplads, og så er der videre afsæt til bl.a. et hvidt, tidløst badeværelse, der byder på separat brus og skabsplads til diverse toiletartikler. Herfra går turen videre rundt i lejligheden, hvor du først møder en soveafdeling med et stort garderobeskab, før du træder ind i stuen, der prydes af et dejligt lysindfald fra vestvendte vinduer - og gennem vinduerne kan du også nyde fri udsigt over det grønne fællesareal. Samme udsigt følger med ud i køkkenet, hvor du får plads til et spisebord i forlængelse af selve køkkenet, der præsenterer sig stilrent med hvide flader. Alt i alt en skøn lejlighed, hvor du får nemt ved at føle dig hjemme.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Boholtevej 47, st.. mf., 4600 Køge
Pris: 1.395.000 kr.
| Kontakt Jeppe Harder Kjølsen: 30145907
Boholtevej 47, st.. mf., 4600 Køge
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.