HYGGELIGT OG UGENERET SOMMERHUS - 250 METER FRA VANDKANTEN
HYGGELIGT OG UGENERET SOMMERHUS - 250 METER FRA VANDKANTEN
Vi står klar med nøglerne til jeres næste fristed. Er det ikke på tide, at de bliver overdraget? Med nøglerne i hænderne venter der jer i hvert fald et virkelig dejligt fritidsliv - i et attraktivt sommerhusområde, blandt masser af grønt og med den dejlige Bønsvig Strand lige for fødderne.
I ankommer til klassisk sortmalet træværk - den slags, der med det samme sætter gang i feriefornemmelserne og lader jer sænke skuldrene, før ferien overhovedet er kommet rigtigt i gang. Bag det charmerende ydre skal I slappe af på 72 m2 - og selvom det i villaregi ville lyde småt, er der her i sommerhuset rigeligt plads til både parret i alle aldre og til børnefamilien. I får tre værelser, et bryggers, et badeværelse, samt stue med brændeovn og køkken i ét, og så er der desuden ekstra plads til opbevaring. Boligoplevelsen skabes af hvidmalede trævægge og store vinduespartier, der sikrer et dejligt lysindfald - så sommerstemningen er komplet. Sommerhuset kan også nydes i de mere kolde tider på året, man har nemlig en velfungerende varmepumpe, som ret effektivt varmer huset op uden for sommermånederne.
Fra stuen kan I skyde dørene op og lade overgangen mellem inde og ude flyde sammen, og hvor skønt er det ikke på de lune, solrige dage. Udgangen fører jer ud til en hyggelig, delvist overdækket træterrasse, og herfra præsenteres I for den fantastiske have - en af ejendommens absolutte højdepunkter. Haven vender helt rigtigt, altså mod syd og gode solchancer, og så er den både stor, åben og komplet ugeneret. Den grønne plæne omkranses af flotte, velvoksne træer, og ejendommen fuldendes af et drivhus og et udhus.
Vejen, der skal tilbagelægges, fra I lukker hoveddøren, til I står på stranden ved det blå vand i Østersøen, er blot 250 korte meter. Man må altså sige, at det er et strandnært hus, I overtager. Det blå suppleres perfekt af områdets grønne fremtoning, da det er et særdeles naturskønt område, der breder sig om jeres lille fristed. Bønsvig Strand er desuden et klassisk, roligt sommerhusområde; den nærmeste større by er Præstø, som I finder blot ni kilometer fra adressen, og her venter både indkøbsmuligheder, handelsgader, caféer og gode restauranter, når middagen skal føles lidt særlig.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Bøgevænget 14, 4720 Præstø
HYGGELIGT OG UGENERET SOMMERHUS - 250 METER FRA VANDKANTEN
Pris: 1.295.000 kr.
| Kontakt Poul Gerdil: 61614949
Bøgevænget 14, 4720 Præstø
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.