SOLGT! NYDELIG VILLA TÆT PÅ BYLIV OG NATUR
                
                Der er tale om en virkelig fin, klassisk villa på hele 168 kvm, som ligger ualmindeligt godt - på en stille, tryg vej i kort afstand fra Fredericias centrum, grønne åndehuller og stationen, der forbinder jer med bl.a. Vejle og Kolding på under et kvarter. Her kan familien skabe sig en rigtig dejlig tilværelse, og som prikken over i'et får I også en stor, solrig terrasse og have.
Ejendommen præsenterer sig flot med lys murstensfacade, hvidmalede sprossevinduer og klassisk, rødt tegltag. Der er wauw-effekt allerede, som I træder ind i entréen, for denne er åbnet op mod førstesalen og beklædt med charmerende, synlige bjælker, som fortsætter videre ind i hjemmet. I forsynes med nogle indbydende leverum i form af et køkken-alrum og en tilstødende stue, hvor familien kan samles til kvalitetstid. Både stueplan og førstesal rummer et badeværelse og byder tilsammen på tre værelser. Øverst er der en ekstra stue med hems, to store værelser og en repos, og nederst finder I yderligere et bryggers, et disponibelt rum og en baggang. Hele huset opvarmes desuden med gulvvarme.
Fra stuen inviteres I direkte ud til den store, sydvestvendte fliseterrasse, der danner de perfekte rammer om hyggelige stunder i det lune vejr, og også i haven er der gode betingelser for mange timers sol. Meget bedre forhold til grillmiddage, afslapning og samvær kan man ikke ønske sig. Det er desuden muligt at parkere både bilen og cyklerne under overdækning.
Boligoplevelsen fuldendes på bedste vis af en attraktiv beliggenhed på en rolig vej. I bosætter jer tæt på skole og indkøb, og det kræver kun få minutters cykeltur at nå ind til hjertet af Fredericia, hvor et stemningsfuldt byliv hersker, samt videre til den skønne badestrand. Ejendommen ligger også tæt på Madsby legepark og Idrætscenter. En masse dejlige, grønne områder byder sig ligeledes til i gå- og cykelafstand, og på under ti minutter når I stationen til fods. Herfra er der kun hhv. ti minutter, et kvarter og en halv time med tog til Kolding, Vejle og Horsens
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
            
 
            
                
                
                    Blichersvej 9, 7000 Fredericia
                    
                                        
                    
                        Pris: 0 kr.
                        
                        | Kontakt Rasmus Bent: 53703413
                 
                
                    
                        
                            Blichersvej 9, 7000 Fredericia
                        
                     
                    
                    
                    
                    
                    
                                                                
                        
                                        
                    
                    
                    
                                                                
                                     
                
                
                
                    Boliglån
                    Få et boliglån på helt ned til 24 timer.