STOR, LYS OG VELHOLDT LEJLIGHED MED SYDVESTVENDT ALTAN
Det er en stor, lys og velholdt lejlighed, der nu står til salg i Benløseparken, hvor I kommer til at bo med hverdagen og de grønne områder lige om hjørnet - og samtidig tæt på bylivet.
I flytter ind i en bebyggelse bestående af klassiske 70’er-ejendomme, der ligger mellem store, grønne fællesarealer med legepladser til de yngste beboere, og dertil kommer de gode parkeringsmuligheder for foden af jeres bygning.
Plads, lys og luft er nogle af nøgleordene i beskrivelsen af jeres nye hjem. I overtager en fireværelses lejlighed på hele 103 kvadratmeter, der fordeler sig på nogle store, gode rum med et dejligt lysindfald.
Det er en rummelig entré, der byder jer velkommen, og herfra kan I bl.a. tilgå de to store værelser samt køkkenet, som præsenterer sig med grebsfrit inventar og alt i hårde hvidevarer. I køkkenet er der desuden mulighed for at indrette en spiseplads, så her kan I mødes over alt fra morgenkaffen til aftensmaden.
Endnu mere plads til at samles findes i de to dejlige stuemiljøer, der ligger i delvist åben forbindelse til hinanden. Her kan I indrette jer med spise- og dagligstue, eller I kan inddrage det ene rum til eksempelvis et kontor eller et ekstra værelse. Lyset strømmer ind gennem de store vinduespartier, og samtidig åbner en dør op til et skønt udeliv på den sydvestvendte altan. Her kan I nyde dagens bedste soltimer i læ for vind og vejr.
Alt det tilsættes en god beliggenhed, der sikrer jer en nem og bekvem hverdag. I bor med gåafstand til både daginstitutioner, indkøb, takeaway, skole og fritidsaktiviteter, mens I samtidig finder grønne omgivelser i såvel Benløse Bypark som Benløse Skov. Derudover stopper bussen lige ude på vejen, og med enten bus, cykel eller bil er det nemt at finde vej til bylivet i hjertet af Ringsted, for Benløse ligger som en naturlig forlængelse af byen.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Benløseparken 67, 1. tv., 4100 Ringsted
Pris: 1.875.000 kr.
| Kontakt Claus Christensen: 30140168
Benløseparken 67, 1. tv., 4100 Ringsted
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.