Drømmer I om udsigt og smuk natur lige udenfor hoveddøren? Så vend blikket mod Andebøllevej 310, hvor I kan overtage en stor og rummelig rødstensvilla med fantastisk udsigt over naturen, der bugter sig i bakkedal; her leves livet med frit udsyn over marker, mose, søer og skovområder, der fortsætter så langt øjet rækker.
Jeres matrikel hører under landsbyen, Andebølle. Her er tale om et hyggeligt landsbysamfund med et blomstrende fællesskab og engagerede borgere, der holder gang i foreninger og forsamlingshus. Selvom I flytter på landet, har I stadig nem adgang til de daglige gøremål i eksempelvis Vissenbjerg. Skolebussen tager børnene afsted om morgenen, og I har kun 5-10 minutter i bil til pasningstilbud, indkøb osv. Der er ligeledes 5-10 minutters kørsel til motorvejen, som forbinder pendleren nemt og hurtigt med jobbet i eksempelvis Odense eller Trekantområdet.
Midt i den smukke natur ligger jeres nye hjem: en rødstensvilla bygget i 1950, tilbygget i 1997 og 2006. Foruden huset får I også carport, garage og rigelig plads til udelivet. Matriklen byder på hele 1.404 kvadratmeter, som folder sig ud mod de åbne marker, og her kan I indrette en skøn have med solrige terrasser, bålplads og små hyggekroge.
Bag villaens klassiske ydre venter jer tre etager: kælder, stueplan og førstesal. Kælderen er på 58 kvadratmeter med vaskerum og flere disponible rum, der eksempelvis kan give plads til hobbylivet. Ovenpå venter boligen, som byder på lyse og venlige rammer. Stueetagen er indrettet med bryggers, badeværelse og ikke mindst hjemmets dejlige opholdsrum. To stuemiljøer og et køkken-alrum giver jer rigelig plads til at samles, og I vil nyde effekten af det naturlige lysindfald, som strømmer ind gennem vinduerne, der samtidig indrammer udsigten. Sidstnævnte er særligt god fra den oplagte spiseplads i alrummet, hvor blandt andet et 3 fløjet foldedør skaber en flydende overgang mellem inde og ude. På førstesalen er der badeværelse, et gennemgangsværelse samt tre værelser, hvoraf det ene åbner op til en stor terrasse med fri udsigt over naturen. Der er fibernet på ejendommen.
Der medfølger hoveddør, 2 vinduer samt terrassedør til 1 sal, som blev leveret i januar 2021 og står uudpakket. Tag og skorsten er i april 2022 efterset af håndværker, som har udbedret de få mangler der var.
Kan I se jer selv her på Andebøllevej 310? Book en fremvisning allerede i dag!
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering