EN CHARMERENDE OG FAMILIEVENLIG VILLA
Nu kan I få hjemme i Almind, en hyggelig by, hvor naturen er få minutter fra hoveddøren. I gåafstand har I skole, sportshal, dagligvarer og meget andet, mens turen i Kolding Storcenter kun tager 10 min. i bil. Pendlerturen til Vejle eller Fredericia tager en lille halv time. Selve boligen er et flot stråtagshus, der kombinerer oprindelig charme med moderne indretning, og her får I plads til børn, gæster og havehygge.
Beliggenheden er perfekt for jer, som ønsker en rolig base, hvor børnene trygt kan vokse op. Jeres hus ligger centralt i byen, og indenfor få minutters gang har I både Dagli’Brugs, takeaway, forsamlingshus og nærmeste daginstitution. Ti minutters gang mod nord ligger Alminde-Viuf Fællesskole, og fortsætter I lidt videre, så kommer I til Alminde-Viuf Hallen, der bl.a. huser gymnastik, fodbold og badminton. Børnene kan altså selv gå til skole og fodbold, og på byens legepladser kan de møde nye legekammerater.
I kan også glæde jer til lange gåture langs marker eller Almind Å, for naturen bliver jeres nabo her. Pendlerlivet bliver desuden ligetil, for der er 10 km til Kolding, som nemt klares med bus, bil eller cykel. Og i bil er der kun en halv times køretur til Vejle og Fredericia.
Selve villaen ligger for enden af en rolig, lukket vej. Facaden står flot og skarpt, mens det fine stråtag og de sprossede vinduer pynter. I udhusene er der plads til værksted og redskaber, mens haven ligger klar til leg og sommerhygge – måske en køkkenhave og et orangeri?
Indenfor får I 130 kvadratmeter fordelt over ét plan. I husets ene ende ligger et soveværelse med walk-in, oplagt til voksen-værelse, mens den modsatte ende giver jer tre fine værelser. Her kan I lave plads til børn, gæster eller hjemmekontor. I midten af hjemmet ligger en stor og smuk vinkelstue, som I kan indrette med langbord og sofahjørne, og det hele rundes af med bryggers, badeværelse og køkken. De fleste af rummene står flotte og indbydende og mangler kun det sidste finish; mens køkken og badeværelse skal renoveres fra bunden. Men er I klar på det, så kan I her skabe jer lige det hjem, I går og drømmer om.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Almind Kirkesti 8, 6051 Almind
Pris: 749.000 kr.
| Kontakt Rasmus Bent: 53703413
Almind Kirkesti 8, 6051 Almind
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.