LYS TOVÆRELSES I ROLIGT HJØRNE AF AMAGERBRO
Lige om hjørnet fra Amager Centret, men gemt væk fra Amagerbrogades hurtige puls: Sådan kan beliggenheden af denne velholdte toværelses lejlighed kort opsummeres, og det er altså ensbetydende med et bynært liv, men i rolige rammer langt fra støj og postyr. Lyder det tillokkende? Så inviterer vi ind på 53 m2 og et kig på dit nye hjem.
Du skal sætte kurs mod Amagerbrogade, Amagerbro St. og Amager Centret, og så skal du alligevel lige lidt længere ind blandt rolige gader og etageejendomme for at finde dit nye hjem. Du skal altså derhen, hvor du på et splitsekund kan stå blandt butikker, beværtninger, bistroer og biografer, men slipper for byens støj på egen matrikel. Hvor du flytter ind, får du glæde af grønne arealer lige for fødderne, som udgør et dejligt åndehul i hverdagen. Tilmed får du Frankrigsgade Svømmehal rundt om hjørnet, masser af idrætstilbud til rådighed, og selvsagt al byens liv i nærområdet på Amagerbro.
Tilbage ved ejendommen flytter du ind i en klassisk boligejendom fra 1940 i tidens gedigne stil og populære røde mursten. Som nævnt hører der en grøn gård til ejendommen, som er indrammet af hæk og giver dig mulighed for fx at invitere venner og familie på måltider ved gårdens bord-bænke-sæt eller at nyde livet og solen på et picnictæppe eller i hængekøjen. Ejendommen byder desuden på cykelparkering, både foran opgangen og i cykelkælderen.
Lejligheden, for sit vedkommende, fremstår lys, velholdt og meget indbydende - der er ikke mange spor, der peger tilbage på 1940, måske bortset fra de flotte plankegulve, de store, tidstypiske vinduespartier og den gode, klassiske planløsning. Træder du ind i entréen, møder du skabsplads på højre hånd; herfra kommer køkkenet med både gaskomfur, opvaske- og vaskemaskine. Ved siden af har du badeværelset med separat brus og udluftningsvindue, mens en stor stue og et lyst, rummeligt værelse fordeler det sidste af lejlighedens samlet set 53 m2.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Ålandsgade 28, st.. mf., 2300 København S
Pris: 3.165.000 kr.
| Kontakt Christian Skovlund: 30140498
Ålandsgade 28, st.. mf., 2300 København S
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.