SOLGT! ATTRAKTIVT BELIGGENDE ANDELSLEJLIGHED MED EGEN HAVE
Det er ikke alle forundt at have en altan - særligt i hovedstaden - og det er endnu færre forundt at have egen have. Men her får du begge dele, for fra den glasindrammede altan, der nærmest føles som en lille udestue, fører en trappe ned til et græsareal bag en velopvokset hæk, der bliver helt dit eget. Her kan du sysle med plantekasser, indrette grill- og havemøbler eller finde på noget helt tredje - en sand luksus i storbyen.
Der er tale om en veldrejet lejlighed med et veludstyret køkken med bl.a. opvaskemaskine og et badeværelse med separat bruseniche, såvel som et stort og indretningsvenligt opholdsrum med masser af lysindfald fra syd. Her kan sofaafsnittet fint stå side om side med en soveafdeling, og et tilstødende disponibelt rum giver ekstra plads til opbevaring.
Som sagt orienterer det indbydende leverum sig mod syd, så det er også i denne retning, du finder den overdækkede altan og den lille have, hvor du kan se frem til mange gode soltimer. Fra haven åbner en låge ud mod den rolige vej, mens du også kan tilgå hjemmet fra det fælles gårdmiljø på den modsatte side. Her er bord-/bænkesæt og overdækket cykelparkering samt mulighed for boldspil.
Beliggenheden vil uden tvivl tiltale mange, for Københavns Nordvestkvarter har støt bevæget sig mod toppen af listen over byens mest attraktive kvarterer. Flere og flere spisesteder, bagerier, kaffebarer, beværtninger og kulturelle perler har gjort deres indtog i området og forvandlet det til et sandt slaraffenland for de byglade beboere. Fra adressen finder du f.eks. hurtigt hen til Rentemestervej, der fører dig næsten helt til Nørrebro Station med bl.a. caféer, sauna, fitness, teater og deslige på vejen. Ved Frederikssundsvej kan du desuden hyppigt stå på bus 5C, der kører direkte ind til Indre By, og kigger du i den modsatte retning, støder du på Bispebjerg Kirkegård og Utterslev Mose, der tilbyder et naturskønt refugium midt i alt det grønne.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Utterslevvej 15B, st.. 3., 2400 København NV
Pris: 0 kr.
| Kontakt Christian Skovlund: 30140498
Utterslevvej 15B, st.. 3., 2400 København NV
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.