STOR, LYS OG VELHOLDT TOVÆRELSES MED SOL PÅ ALTANEN
                
                Er I på udkig efter en af byens eftertragtede toværelses lejligheder, så kan boligjagten ende lykkeligt i Vanløse. Vi slår døren op til
en stilfuld 2-værelses lejlighed, hvor komfort og kvalitet går hånd i hånd. Her får du en lys og indbydende bolig, som står 100% indflytningsklar med lækre materialevalg og gennemtænkt planløsning.
Jeres nye adresse placerer jer tæt på Vanløses stemningsfulde centrum, så I kan gå til meget og cykle til resten - og skal I længere rundt i byen eller ud i landet, har I også kun en enkelt kilometer til Vanløse Station, hvor både S-toget og metroen stopper. I området omkring stationen kan I lade jer friste af både specialbutikker, shopping i Kronen, lækker takeaway og små caféer, mens I til daglig har Netto lige over vejen, når der skal handles.
Hjemme på adressen bydes I velkommen af en klassisk gulstensejendom med gode parkeringsmuligheder for foden af bygningen. Omme på modsatte side - i fred, ro og på afstand af gadebilledet - får I desuden glæde af et dejligt, grønt fællesareal, hvor I kan nyde aftensmaden omkring bord-bænke-sæt under åben himmel. En middag for to kan også nydes i de mere private rammer oppe på altanen, hvor I får selskab af aftensolen og en hyggelig udsigt over villavejene i nabolaget.
Når I træder indenfor, mødes I af et flot lyst køkken i åben formindelse med stuen, hvilket skaber et skønt, luftigt opholdsrum med masser af lysindfald. En åben planløsning skaber en skøn rumfornemmelse, og samtalen kan flyde frit mellem madlavning og sofahygge. Det stilrene køkken byder på alt fra gaskomfur til opvaskemaskine og plads til en spisekrog, mens stuen har udgang til altanen. Badeværelset er totalrenoveret med seperat bruseniche, stilrene fliser og moderne armaturer - En sjælden luksus i mange københavnerlejligheder. Prikken over i’et er et stort soveværelse, der kan rumme dobbeltsengen såvel som en walk-in-afdeling.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
            
 
            
                
                
                    Markskellet 13, 2. tv., 2720 Vanløse
                    
                                        
                    
                        Pris: 3.645.000 kr.
                        
                        | Kontakt Christian Skovlund: 30140498
                 
                
                    
                        
                            Markskellet 13, 2. tv., 2720 Vanløse
                        
                     
                    
                    
                    
                    
                    
                                                                                
                    
                    
                    
                                                                
                                     
                
                
                
                    Boliglån
                    Få et boliglån på helt ned til 24 timer.