SOLGT! TOTAL ISTANDSAT I 2016 - FLYT DIREKTE IND - GULVVARME OVERALT - SKAL OPLEVES
INDBYDENDE OG GODT BELIGGENDE ETPLANSVILLA I HOLDSTED NORD - SKAL BARE OPLEVES
117 velholdte kvm skal slå ramme om hverdagen, når I bosætter jer i Holsted Nord. Her hersker det gode udeliv såvel ude som hjemme, for mens I kan gå til skov, sø og åbne vidder, byder matriklen på solbeskinnede terrasser mod to verdenshjørner. Velkommen til.
Den nydelige etplansvilla kommer jer i møde med lyse sten og hvidrammede vinduer bag velvoksen beplantning. Blomstrende rosenbuske vokser langs husmuren, og så kan I som det første indtage terrassen og havebordet, der omringet af forhavens grønt lader sig oplyse af aftensolens stråler. Indkørsel, garage og flere udhuse baner vejen til baghaven, som udfolder sig med endnu en terrasse - denne gang mod solopgangen - bugnende højbede, fine planter og et drivhus bag det høje hegn.
I træder indenfor til veldisponerede kvm og rum, der fordeler sig på hver side af den lange gang. Allerede her får I en forsmag på det lyse og behagelige hjem, der venter, for gulvene er pæne, loftet i lyst træ og væggene derimellem hvide. Tre regulære værelser forvandles hurtigt til private oaser, og dertil kommer brusebadeværelset samt bryggerset, der tilbyder god plads til såvel overtøj og praktiske remedier som vaskefaciliteter.
Højdepunktet er dog det åbne leverum, hvor stuen med flere naturlige opholdszoner og det tidløse køkken med bl.a. ovn i arbejdshøjde glider sammen i én flydende bevægelse. Her er også brændeovn, og så indrammer det pragtfulde vinduesparti fra væg til væg flot den sprudlende have.
Rundvisningen fortsætter ud i Holsted Nord, der tilbyder særligt børnefamilien en nem og bekvem hverdag. Kondiskoene fragter jer hurtigt rundt til både skole, daginstitution og indkøb, og ligeså lokaliserer I lynhurtigt alskens forretninger i Næstved Storcenter. Tager arbejdet jer ud af byen, kan I se frem til nem tilkobling til motorvejen, mens I 1,3 km væk kan hoppe på toget ved Næstved Nord St. Når hverdag bliver til weekend, og weekenden skal stå på fred og ro, tager det ikke meget mere end et kvarter at gå til skovene omkring Herlufsholm, hvor træerne danner tætte baldakiner foroven, mens Suså klukker sagte forbi forneden.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Dysagervej 6, 4700 Næstved
TOTAL ISTANDSAT I 2016 - FLYT DIREKTE IND - GULVVARME OVERALT - SKAL OPLEVES
Pris: 0 kr.
| Kontakt Poul Gerdil: 61614949
Dysagervej 6, 4700 Næstved
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.