SOMMERHUS I 1. RÆKKE TIL FJORDEN OG BUGTEN PÅ ENØ
I første række til eng og med udsigt til fjorden og bugten. Dét er overskriften på jeres weekender og ferier, hvis I rykker ud til denne vidunderlige plet på Enø - og kun en smuttur på cykel fra den hyggelige atmosfære i Karrebæksminde by. I skal med til et meget lyst, mildt, pænt og velholdt sommerhus.
Et flot vedligeholdt træhus har man en flot og naturskøn udsigt, når man står ude på den stille vej. Huset er blåt med hvide vinduesrammer, og det byder på læ, overdække og privatliv omme bag plankerne. Bilen kan parkeres under carporten, brændet og hynderne kan bo inde i skuret, og I selv kan sidde i ugenerede rammer på de store terrassearealer. I kan grille i det fri, I kan tænde op i udepejsen, og I kan suge solen til jer på de varme terrassefliser. Den blomstrende have giver selvfølgelig plads til leg og aktivitet.
I vil bruge timevis udenfor. Dér er udsigten selvfølgelig allernærmest, men udsigten følger med indenfor. Fra alrummet, hvor køkken og stue ligger samlet, når dagslyset ind fra alle sider, og i det lyseste hjørne er det oplagt at tage morgenkaffen, at spise brunch og spille spil til den både grønne og blå udsigt. Der er brændeovn, og det hyggelige køkken er rig på skabsplads. Der er desuden også opvaskemaskine. Endelig byder huset på to værelser og et brusebadeværelse med vindue.
Beliggenheden er virkelig skøn. I har vandet lige om hjørnet, og Enø Kystvej byder ud på en naturskøn rute i godt vejr, Grundejerforeningen har sit eget bådlaug, og bådbroen hertil ligger ca. 200 m fra huset. Ligeledes er det måske værd at nævne, man i den modsatte retning af Karrebæksminde kan cykle eller gå ud til et fuglereservat. Mens Enø by og Karrebæksminde venter i den anden retning. På omtrent ti minutter på cykel kan I stå i midten af Karrebæksminde, som slår sig stort op på aktiviteter. Der er noget for alle. Der er vinterbadeklub med en større sauna på vej, der er sejlklub, der er diverse markeder, og der er liv på caféerne, travlt hos bageren og afslapning på stranden.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Klintegårdsvej 10, 4736 Karrebæksminde
SMUK OG STORSLÅET UDSIGT
Pris: 1.995.000 kr.
| Kontakt Poul Gerdil: 61614949
Klintegårdsvej 10, 4736 Karrebæksminde
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.