Udsigt, udsigt, udsigt. Det må uden tvivl være nøgleordet, der bedst beskriver jeres nye lejlighed, for I flytter ind i en ægte udsigtslejlighed på 9. sal på Grøfthøjparken 16
Udsigt, udsigt, udsigt. Det må uden tvivl være nøgleordet, der bedst beskriver jeres nye lejlighed, for I flytter ind i en ægte udsigtslejlighed på 9. sal på Grøfthøjparken 161, hvor I kommer til at bo med frit udsyn over nærområdet i Viby, den lange horisont og Brabrand Sø ikke langt herfra.
I overtager nøglerne til en toværelses lejlighed, der folder sig ud med 67 velindrettede kvadratmeter beliggende i en klassisk 70’er-ejendom. Elevatoren tager jer i retning af hoveddøren, og svalegangen leder jer det sidste stykke vej mod indgangspartiet; undervejs kan I beundre udsigten til modsatte side. Herfra går turen indenfor til en bolig, hvor det flotte lysindfald er med til at skabe en rar og luftig atmosfære.
Turen starter i en rummelig entré, hvor der er indtænkt praktiske opbevaringsmuligheder i form af et skab til sko og overtøj. Samme tema går igen på soveværelset, hvor en stor, indbygget skabsvæg giver plads til garderoben. Som endnu et plus er lejligheden perfekt orienteret, så på soveværelset kan I vågne til morgensolen, mens I senere på dagen får selskab af sollyset i den vestvendte stue, der fuldendes af en altan med aftensol.
Fra entréen er der adgang til samtlige rum, og foruden soveværelse og stue tæller de også køkken og bad. Her finder I et stort flisebadeværelse indrettet med separat bruseniche, og dertil kommer et funktionelt køkken med fin skabsplads. I køkkenet er der desuden mulighed for at indrette en lille hyggekrog med et par barstole, der kan sætte scenen for dagens første kop kaffe. Derudover vil stuen fungere som hjemmets naturlige opholdsrum, og her kan I give plads til både en spiseafdeling og et indbydende sofahjørne. Udsigten løber med opmærksomheden, og den bliver kun bedre, hvis I træder ud på altanen.
Til slut kommer den gode beliggenhed i Viby, hvor I bor med kort vej til et fint udvalg af dagligvarebutikker, fritidstilbud og uddannelsessteder. Der er blandt andet få hundrede meter til indkøbsmulighederne i Spar, og der er heller ikke langt til de gode busforbindelser, som på kun 10-15 minutter forbinder jer med storbylivet i det inderste Aarhus. Samtidig ligger bebyggelsen i grønne omgivelser med store, åbne fællesarealer, og I kan gå til skoven og til de naturskønne omgivelser omkring Brabrand Sø.
Lyder det som noget for jer? Så book en fremvisning allerede i dag!
Grøfthøjparken 161, 9. th., 8260 Viby J
Pris: 1.150.000 kr.
| Kontakt Jonas Duus Nicolajsen: 71999891
Grøfthøjparken 161, 9. th., 8260 Viby J
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.