Velkommen indenfor til en lys og indbydende boligoplevelse i denne toværelses lejlighed, som på bedste vis forener moderne opdateringer med klassisk charme. Lejligheden, som er fra 1932, prydes af fyldningsdøre, malede plankegulve og fine stuklofter, som tilfører hjemmet sjæl og charme, men I vil samtidig se flere gode eksempler på pæne istandsættelser. I får blandt andet et stilrent køkken, der præsenterer sig med alt fra hvide skabsfronter til en mørk bordplade, fin skabsplads og en opvaskemaskine. Derudover finder I også et nydeligt badeværelse med separat brus og rene linjer i indretningen.
Lejligheden råder over 57 kvadratmeter med en perfekt planløsning, der gør boligen delevenlig - tilmed har lejligheden egen have lige udenfor. Fra entréen er der adgang til samtlige rum, så stuen og værelset kan begge indrettes som værelser, hvis I er to venner, der vælger at dele adresse i studieårene. Derudover er det også en oplagt base for såvel singlen som parret, og alle vil have nemt ved at finde sig til rette i de lyse og velholdte rammer.
I får en rummelig stue, som fuldendes af et stort, sprosset vinduesparti, der lukker lyset ind, mens det samtidig inviterer på en skøn udsigt over den hyggelige villavej, hvor I har hjemme. Fra vinduet kan I også se lige ned til det grønne havestykke, som ligger i forlængelse af ejendommen og giver jer et dejligt uderum til de kommende sommerdage. Her får I et perfekt spot til de solrige timer. Lejligheden ligger i en charmerende rødstensejendom, hvor I også får glæde af et kælderrum til alt det praktiske.
Som prikken over i’et kommer beliggenheden, der placerer jer midt mellem Damhussøen og Valbys hyggelige byliv. Fra den rolige villavej er der kort afstand til den perfekte løberute omkring søen, og I har ligeledes gåafstand til både S-toget, diverse indkøbsmuligheder og butikslivet på Valby Langgade. I kan også sætte kurs mod Spinderiet og de mange caféer i Valbys centrum.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering