Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa · Hampen · Sag 192SK-242813

Ejstrupvej 4

7362 Hampen · Ikast-Brande Kommune Kommune

Del bolig
BoligtypeVilla
Boligareal104 m²
Kælderareal40 m²
Grund800 m²
Værelser3
Opført1947
EnergimærkeG

Om ejendommen

SOLGT! MURERMESTERVILLA TIL RENOVERING I LEVENDE LANDSBY

Ejstrupvej 4 kan nu blive adressen, hvor jeres nye boligkapitel kan komme til at udspille sig. Her udbyder vi nemlig en murermestervilla på 144 etagemeter, som står klar til renovering og modernisering - det betyder naturligvis, at I får mulighed for at skabe jeres drømmehjem. Dog er der allerede skiftet til 3 lags vinduer.
Mulighed for køb med pantebrev eller henvisning til uvildig finansiering.
 
Når I bosætter jer i Hampen, bliver I en del af et godt og aktivt lokalsamfund, og byen ligger naturskønt, hvilket I også fornemmer på adressen. Her møder I først og fremmest den 800 kvadratmeter store matrikel, der bl.a. danner ramme om en indkørsel, en garage og masser af grøn beplantning, der kræver minimal pasning og pleje. Som endnu et plus er der selvfølgelig også rig mulighed for, at I kan sætte jeres eget præg og skabe nøjagtigt det uderum, I ønsker og har behov for.
 
Ejendommen er opført i 1947, og de 144 etagemeter fordeler sig over stueplan, førstesal og kælder. Huset trænger til en gennemrenovering, men det har stort potentiale og kan uden tvivl forvandles til en god og velfungerende bolig - en anden mulighed er selvfølgelig at starte forfra med nybyggeri, hvis I blot har forelsket jer i beliggenheden. Boligens stueetage rummer entré, køkken og en stor stue, mens førstesalen råder over et badeværelse og et stort værelse. Kælderetagen afrunder huset med endnu et badeværelse samt diverse disponible rum med gode anvendelsesmuligheder.
 
Som vi allerede har nævnt, er Hampen et dejligt sted at bosætte sig. Her kommer beboerne hinanden ved, og der er mange årlige fællesarrangementer såsom fastelavnsfest, efterårs- og julemarked, fællesspisning, banko og meget mere. I sommermånederne pyntes byen med fine blomsterkrukker, og til jul er der julebelysning - man gør altså en stor indsats for at holde bylivet og sammenholdet i live. Samtidig kommer I til at være omgivet af naturskønne omgivelser med Hampen Sø, Palsgård Skov og afmærkede vandreruter, og prikken over i’et er uden tvivl den pendlervenlige beliggenhed. Der er nemlig bare 19 km til Brande og Herning, 32 km til Silkeborg, 40 km til Billund og Horsens samt 42 km til Vejle.
 
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering