fbpx
Plantegning Zoom

SOLGT! HYGGELIGT LANDSBYHUS I DJURSLANDS NATURSKØNNE OMGIVELSER

Del bolig

Lad turen gå til Djurslands maleriske scene, bag Jernhattens skærmende læ og til Hyllested Skovgårde. På Skovgårde Bygade 8 står et fint bindingsværkshus nemlig til salg, og her lever hyggen og charmen i bedste velgående.

Dette fine hus har prydet landskabet siden 1827, hvor området har og fortsat fungerer som et virksomt landbrugssamfund. I dag finder I ro og hygge på adressen, for det her er et sted for jer, som søger en autentisk atmosfære med naturen lige i baghaven. Matriklen er frodig og overskuelig på én og sammetid. Den er nemlig bare 516 kvadratmeter stor, men der er masser af frugt at plukke af i haven, ligesom I kan skabe nogle fantastiske udemiljøer rundt omkring – et bålsted til snobrødet her og en solplet til skønlitteraturen dér. Der er allerede en stenterrasse, som ligger lige op ad det 18 kvadratmeter store udhus, der har stået her lige så længe som selve huset.
 
Hvis vi tager et nærmere kig på huset, så er facaden fantastisk charmerende; hvid og skæv med sit sortmalede bindingsværk og sine fine bondehusvinduer. De indre rammer tager sig også fine ud med klassiske fliser og plankegulve, og stueplanet giver jer både et køkken, en stue med brændeovn, et karbadeværelse og husets første værelse, som også har brændeovn. Førstesalen rummer yderligere to værelser, som I får adgang til fra en rummelig repos. Sjælen er her endnu, og herfra står det jer frit for at sætte jeres eget præg på jeres nye rammer.
 
I flytter ud i naturen og ind i en landsby med et godt fællesskab. Her er mange fælles projekter, blandt andet fælles have med solnedgangsbænk samt dyrkning af blomster og kartofler. Yderligere er der en Vejbod, hvorfra der om sommeren sælges lokale produkter. Gennem hele året har vi Fredagsbar ca. hver anden fredag - om sommeren ved Vejboden og om vinteren på Havmøllen. Hyllested Skovgårde er også kendt for Ebeltoft Gårdbryggeri midt i landsbyen, og nærheden til Havmøllen med kulturelle arrangementer. Landsbyen har et godt samarbejde med nærliggende landsbyer, f.eks. fællesspisninger og vinterbadeklub. Der er også planer om et lokalt energiprojekt med solceller og vindmøller.
 
Der er marker og skov i alle retninger - og bare ca. 1 km til havet. Her kan I bruge tiden på skønne gå og cykelture; der er for eksempel ikke langt ud til Jernhatten, der kan bryste sig af en helt vidunderlig udsigt over vandet. Der er ca. et kvarters kørsel til Ebeltoft - bussen dertil går under 200 meter fra hoveddøren - og I kan nå helt til Aarhus på tre kvarter.
 
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Skovgårde Bygade 8, Hyl Skovgård, 8400 Ebeltoft
Pris:
0 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Villa
Boligareal:
108
Grund:
516
Værelser:
4
Energimærke:
G
Bygget/ombygget:
1827/1972
Ejerudgift pr. md.
0 kr.

Javid Hossaini

Ejendomsmægler, MDE jh@brikk.dk +45 30140702

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Ansøg om boliglån

Ansøg om boliglån. Servicen er gratis og vi sætter dig i kontakt med den bank / institution der vurderes at passe bedst til din situation.

Selv hvis du tidligere er blevet afvist, eller hvis du ikke kan få f.eks. et variabelt lån, plejer vores partnere at kunne hjælpe. Vi udbyder servicen i samarbejde med en række banker, realkreditinstitutter og alternative ejendomskreditlånsløsninger.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter

Tilmeld åbent hus