Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa · Valby · Sag 1920000073

Langagervej 37

2500 Valby · Københavns Kommune Kommune

Del bolig
BoligtypeVilla
Boligareal102 m²
Kælderareal56 m²
Grund591 m²
Værelser4
Opført1924
EnergimærkeD

Om ejendommen

SOLGT! MURSTENSVILLA FULD AF CHARME OG MULIGHEDER I LYKKEBOKVARTERET

Velkommen til denne skønne, hyggelige og charmerende murstensvilla, som ligger godt og fredeligt i Valbys Lykkebokvarter. Den her bolig er et glimrende bud på et hjem for såvel parret som den lille familie, der ikke er sky for at sætte sit eget, løbende præg på nye rammer.
 
Huset, som I har i kikkerten, står på en 591 kvadratmeter stor grund, og det blev opført i 1924. Allerede udefra præsenterer det sig med charme, som bl.a. de blyindfattede vinduer og jalousiskodderne indikerer. Forhaven er pæn og indbydende, og så er der garage med bagvedliggende værksted, mens baghaven er fuldstændigt lukket - og så vender den solrigt mod sydvest. Den er nem at holde, og det er nærliggende at etablere en stor terrasse tilstødende huset, for herude kan I forvente sol hele dagen lang.
 
Indenfor finder I 158 etagemeter, som er fordelt på en kælder, et stueplan og en førstesal. En entré åbner stueplan op og giver desuden adgang til hele huset samt et fint, lille gæstetoilet. Herfra folder stueplan sig ud på en rummelig vinkelstue samt et køkken, der har videre afsæt til en integreret udestue. På førstesalen finder I to gode værelser, hvoraf det ene har indtænkt plads til garderoben, samt et lyst værelse med vask, hvor der ligges op til at etablere et bad. Kælderen afslutter oplevelsen med super gode disponible rum og et stort vaskerum, med bad - hernede er mulighederne mange, og I kan bl.a. overveje at lave multirum eller eksempelvis en teenageafdeling alt efter, hvad I kunne have brug for.
 
Lykkebokvarteret er et godt, familievenligt kvarter. Der er ca. fem minutters gang til Harrestrup Å Skole, ligesom der er gåafstand til daginstitution, supermarked og bager til søndage, der står i hyggens tegn. Derudover er der under ti minutter på cykel til Valbys centrum, hvor Spinderiet, Valby Tingsted og stationen er at finde, og afslutningsvis er både bus- og S-togforbindelserne gode i jeres nye nærområde; I har bl.a. Danshøj St. ikke så langt herfra, som eksempelvis kan tage jer til København H på ni minutter.
 
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering