Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa til salg · Fredericia · Sag 192SK-242698

Vejrmosegårds Allé 16, Snoghøj

7000 Fredericia

Del bolig

Kontantpris

2.095.000kr.

Ejerudgift 2.711 kr./md.

Book fremvisning
BoligtypeVilla
Boligareal262 m²
Kælderareal97 m²
Grund1.288 m²
Værelser6
Opført1978
EnergimærkeC
Ejerudgift/md.2.711 kr.

Om ejendommen

Vi har set frem til at kunne byde offentligheden indenfor i denne fine gulstensvilla fra 1978, der byder jer på en super planløsning, indbydende rum, den skønneste have og ikke mindst en beliggenhed tæt på skov, strand og by.
 
I stueplan kan I allerede fra entré og mellemgang fornemme rummeligheden, der er gennemgående i hjemmet, og her vil I således nemt kunne indrette opbevaringsløsninger og andre praktiske eller dekorative møbler. Særligt er det værd at dvæle ved det store køkken-alrum, hvor et lækkert køkken med granitbordplader og et lyst fællesrum bindes sammen af en kæmpe køkkenø. Der er ikke den ret, I ikke kan lave i det veludstyrede køkken, og fra alrummet er der yderligere åbnet op til endnu en stor stue samt en charmerende spisestue. Udover de gode fællesrum, finder I to værelser og et badeværelse med dobbeltvask og separat brus i stueetagen. Fortsætter I ovenpå, venter der jer yderligere to indretningsvenlige værelser, endnu en hyggelig stue med et fantastisk lysindfald fra sprossede vinduer og sidst, men ikke mindst, endnu et badeværelse. Slutteligt når vi kælderen, der med dobbeltgarage og elektriske porte, bryggers med vaskemaskine og god opbevaringsplads bliver den praktiske prik over i’et, der fuldender husets store potentiale.
 
 
Træder I over dørtærsklen og ud i den frodige have, kan I glæde jer over, at I her disponerer over hele 1288 kvadratmeter grund. Der er altså masser af plads til at boltre sig på plænen, og med flere hyggekroge, samt terrasse mod begge sider, er der rig mulighed for at finde en solrig plet at slå sig ned i. Dette er bestemt et hus for dem, som drømmer om at bruge mange timer i den friske luft, enten med fødderne oppe og en god bog i hånden, eller med fingrene i krukkerne og jord under neglene.
 
 
 
Slutteligt må vi naturligvis også nå omkring beliggenheden, der heller ikke er til at tage fejl af. Med en rolig slentretur, kan I på ingen tide finde jer selv ved vandkanten, hvor sandstrand, badebro og udsigt over Lillebælt venter. Området er generelt naturskønt, og der er i høj grad lagt op til gåture og daglige udflugter her. Samtidigt er alt det praktiske på plads, da en kort cykeltur hurtigt vil bringe jer til indkøb, skoler, dagtilbud og fritidsaktiviteter i Erritsø.
 
 
 
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering