Egebakken 8, 5580 Nørre Aaby
Andelsbolig til salg · Nørre Aaby · Sag 1920013268
Egebakken 8
5580 Nørre Aaby · Middelfart Kommune
Om ejendommen
FIN OG PRAKTISK ANDELSBOLIG FOR ENDEN AF LUKKET VÆNGE
Alle veje fører til Nørre Aaby. Det er i hvert fald en by, der ligger både på togstrækningen og perfekt i forhold til motorvejen, så du finder nemt frem til din nye adresse i den dejlige by, der byder på alt fra sociale fællesskaber til et rigt butiks- og foreningsliv.
Det kan være solisten eller parret i alle aldre, der falder for det fine etplanshus, som ligger trygt for enden af en lukket vej i en fredelig bebyggelse. Der er tale om en andelsbolig, som er overskuelig fra start til slut. Du får nogle skønne og nemme uderum, og boligen råder over 68 gode kvadratmeter.
Du bliver den lykkelige ejer af et halvt dobbelthus, så der er kun naboer til den ene side. Ud mod vejen står en carport klar til bilen, og i forlængelse heraf ligger et udhus til havemøbler og opbevaring. I forhaven er der plads til en hyggelig morgenterrasse, og bagtil venter en sydvestvendt have med masser af sol på fliseterrassen, hvor du kan nyde udelivet i private rammer.
Herfra kan du bevæge dig indenfor, hvor du bydes velkommen i en entré med indbyggede opbevaringsløsninger til overtøjet. Entréen leder dig naturligt videre mod de fleste rum; heriblandt et badeværelse med brus og et fint soveværelse med et garderobeskab. Dertil kommer et bryggers med vaskefaciliteter, og til slut bindes hjemmet sammen af et åbent opholdsrum, der forener stue og køkken. Rummet prydes af et skønt lysindfald, og terrassedøren skaber en flydende overgang til haven.
Her får du en tryg base i en by med alt til hverdagen. Nørre Aaby har bl.a. skoler, sportsfaciliteter, lægehus, bager, biograf, bibliotek, specialbutikker og flere gode indkøbsmuligheder, og så har du som sagt nem adgang til såvel toget som E20, der tager dig videre ud i landskabet.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering