Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Ejerlejlighed til salg · Roskilde · Sag 1920012900

Gartnervang 47, st. mf.

4000 Roskilde

Åbent hus med tilmelding

Søn. d. 25. okt. kl. 10:00-10:30

Del bolig

Kontantpris

1.795.000kr.

Ejerudgift 2.118 kr./md.

Book fremvisning
BoligtypeEjerlejlighed
Boligareal42 m²
Værelser1
Opført/ombygget1970/1996
EnergimærkeC
Ejerudgift/md.2.118 kr.

Om ejendommen

DEJLIG STUELEJLIGHED MED HELÅRSANVENDELIG ALTAN

Ikke langt fra centrum af Roskilde kan du nu sætte et dejligt punktum for din boligjagt, for her udbyder vi en pæn og velindrettet stuelejlighed, som du kan dele med dig selv eller med en kæreste.

Lejligheden ligger i en bebyggelse, hvor du er omgivet af gode parkeringsmuligheder, ligesom du bor direkte ud til et stort fællesareal, hvor du kan nyde sommervejret i grønne omgivelser. Her overtager du en høj stuelejlighed, så lejligheden er altså hævet et fint stykke over gadeplan, men der er samtidig en overskuelig mængde trapper mod din hoveddør.

Boligen råder over 42 veludnyttede kvadratmeter, der bærer præg af løbende vedligeholdelse og diverse opdateringer, så du får et hjem i nydelig stand. Turen starter i entréen med en skabsvæg, der er smart indrettet med en spejlfront, og fra entréen kan du bl.a. tilgå soveværelset og et rummeligt badeværelse, der byder på separat brus, vaskefaciliteter og rene linjer i indretningen.

Hjemmets naturlige opholdsrum tæller køkkenet og stuen, der ligger i delvist åben forbindelse til hinanden. Det tidløse køkken er udstyret med en opvaskemaskine, mens stuen fuldendes af en dør mod en stor, sydvendt og lukket altan. Her får du nogle skønne bonuskvadratmeter, der udvider lejligheden med et ekstra opholdsrum, og sollyset strømmer ind gennem de store vinduespartier.

Alt det tilsættes en god beliggenhed, der sikrer dig en nem og bekvem hverdag. Både busstoppestedet og nærmeste supermarked ligger lige om hjørnet, og så er der kort vej til flere uddannelsesinstitutioner, mens du på fem minutter kan cykle til Roskilde Station - og fra stationen folder byen sig ud med alt, hvad du kan ønske dig af butikker, caféer, kultur og lækre spisesteder.

Der er ingen fælleslån på lejligheden.

Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering