Kaj Munks Vej 4, 4700 Næstved
Om ejendommen
HYGGELIG ETPLANSVILLA I DET POPULÆRE DIGTERKVARTER
Er boligjagten stillet ind på hus og have i et trygt og familievenligt kvarter? Så skal I sætte kurs mod det attraktive Digterkvarter i Lille Næstved, hvor vi nu står klar med nøglerne til en hyggelig etplansvilla, der giver plads til såvel parret som børnefamilien.
I overtager en oprindelig 60’er-villa, der ligger en smule tilbagetrukket på den 935 kvadratmeter store grund. Her er der god plads til udelivet i en grøn have, hvor I om sommeren får fast base på den dejlige træterrasse, der ligger i forlængelse af udestuen - et ekstra opholdsrum på grænsen mellem inde- og udelivet. Bagtil findes desuden en fliseterrasse, og dertil kommer både en carport, et skur og en garage.
Indendørs folder boligen sig ud med 106 veludnyttede kvadratmeter og en fin planløsning. Huset er indrettet med to indgangspartier, så I vælger selv, om I starter turen i entréen eller i det mere praktiske bryggers. Herfra leder fordelingsgangen jer videre mod hjemmets tre værelser og et flisebadeværelse, der er indrettet med bruseniche og udluftningsvindue.
Entréen glider direkte over i køkkenet, og den åbne planløsning skaber en skøn rumfornemmelse. Fra køkkenet kan I også bevæge jer direkte ind i vinkelstuen, og eftersom de to rum støder op til hinanden, har I en god mulighed for at etablere et moderne køkken-alrum. I kan flytte ind og løbende modernisere, hvor I ønsker det.
Her slår I jer ned i Digterkvarterets trygge rammer, hvor I bor mellem hverdagen, bylivet og naturen. Bussen stopper lige rundt om hjørnet, der er gåafstand til nærmeste daginstitution og flere supermarkeder, og på kun tre minutter kan de større børn cykle i skole. Derudover er der kort vej til både skoven og de smukke omgivelser omkring Susåen, og I bor centralt i forhold til centrum af Næstved, så til fods kan I finde vej til gågaderne og cafélivet.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering