Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa til salg · Næstved · Sag 1920012788

Niels W Gades Vej 4

4700 Næstved

Del bolig

Kontantpris

2.865.000kr.

Ejerudgift 2.006 kr./md.

Book fremvisning
BoligtypeVilla
Boligareal116 m²
Grund724 m²
Værelser5
Opført1990
EnergimærkeC
Ejerudgift/md.2.006 kr.

Om ejendommen

ETPLANSVILLA TIL FAMILIEN PÅ ATTRAKTIV BELIGGENHED

I et attraktivt område i Næstved venter en lys og funktionel bolig med en velovervejet planløsning, gode opholdsrum og en dejlig, privat have. Her er rammerne på plads til en nem og behagelig hverdag, hvor både indretningen og beliggenheden tilgodeser familiens forskellige behov. Læs med.

Indenfor fordeler fire rummelige og indretningsvenlige værelser sig i to separate soveafdelinger, der er placeret i hver sin ende af huset. Det giver en naturlig opdeling af boligen og bidrager med fleksible indretningsmuligheder, mens den store dagligstue samler huset i midten. Stuen bliver dermed hjemmets hjerte, og herfra er der desuden direkte forbindelse til køkkenet, som også rummer god plads til spisebord. Planløsningen fuldendes af en entré, et praktisk bryggers med egen indgang samt et pænt badeværelse, der kan tilgås fra både entréen og det ene værelse. Overalt fremstår boligen lys og funktionel, så indflytningen kan ske uden de store forberedelser, mens der fortsat er rig mulighed for løbende at sætte eget præg på rammerne.

Fra dagligstuen åbner terrassedøren op mod syd, hvor en dejlig terrasse skaber en naturlig forlængelse af opholdsrummet. Endnu en terrasse venter i bunden af haven, så der er flere gode steder at nyde udelivet, og haven er omkranset af en høj, tæt hæk, som skaber en privat ramme om det hele. Den jævne græsplæne indbyder samtidig til leg, og foran huset sørger en god indkørsel og en solid carport for det praktiske.

Beliggenheden gør hverdagen ekstra bekvem med både dagtilbud, skole og indkøb inden for en radius af godt 500 meter. Næstved Storcenter ligger derudover halvanden kilometer fra adressen, mens der er under fem kilometer til bymidten, der byder på et bredt udvalg af butikker, caféer og kulturoplevelser. Herfra er der selvfølgelig også direkte togforbindelse til København, men togforbindelserne er endnu tættere på ved Næstved Nord Station.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering