Nytoften 47, 5220 Odense SØ
Om ejendommen
NEM OG OVERSKUELIG ANDEL I ÉT PLAN
Turen går til Over Holluf, hvor I nu kan ende jeres boligjagt i rammerne af en tryg bebyggelse. Her udbyder vi et fint og velindrettet rækkehus på 67 kvadratmeter i ét plan. Med andre ord, her får I en bolig, der er nem og lige til.
I vil straks føle jer hjemme i bebyggelsen, som fordeler sig over et fredeligt vænge med gode stisystemer, parkeringsmuligheder og grønne omgivelser. En lille sti leder jer ned mod huset, som indrammes af en velanlagt forhave, og bagtil venter en grøn baghave med en græsplæne og sol på fliseterrassen. Jeres uderum er - ligesom huset - overskuelige i størrelsen, så de bliver nemme at holde.
Indendørs går turen gennem en bolig i fin stand, så I kan hurtigt gøre hjemmet til jeres eget. Derudover er pladsen godt fordelt på en veldisponeret planløsning, der tager sit udgangspunkt i en entré med videre afsæt til bl.a. det ene af to regulære værelser. Dertil kommer også et flisebadeværelse med et udluftningsvindue og en bruseniche, der afskærmes af en flot glasvæg.
I hjertet af hjemmet ligger de naturlige opholdsrum, som tæller køkkenet og stuen, der er forenet til ét moderne leverum, hvor samtalen kan flyde frit på tværs af madlavning, spisebord og sofahygge. Køkkenet præsenterer sig med grå fyldningsfronter og alt i hårde hvidevarer, mens stuen fuldendes af store vinduespartier, der lukker lyset ind fra sydøst. Det er også fra stuen, at I kan træde direkte ud på fliseterrassen, så haven vil føles som en forlængelse af opholdsrummet, når solen skinner.
Til slut kan I glæde jer over beliggenheden, der giver jer en tryg base med nem adgang til alt, hvad hverdagen kræver. Stisystemerne viser vej mod daglige gøremål, og der er ikke langt til hverken bus, skole, indkøb eller pasningstilbud, mens I på syv minutter kan køre til bl.a. Bilka og Rosengårdcentret. Derudover er der et kvarter i bil til hjertet af Odense, og I bor perfekt i forhold til motorvejsnettet, så det er nemt at pendle.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering