Strandvejen 2, 5882 Vejstrup
Villa til salg · Vejstrup · Sag 1920012665
Strandvejen 2
5882 Vejstrup · Svendborg Kommune
Om ejendommen
HYGGELIGT VILLA MED UDSIGT TIL GADEKÆRET
Har I et ønske om at kombinere sjæl, charme og natur på samme adresse? Så skal I rette opmærksomheden mod denne fine ejendom, der ligger tæt på skønne Vejstrup Ådal, alle hverdagens fornødenheder og kun ni kilometer fra Svendborg. En dejlig have og mulighedsrig indretning følger også med, når I overtager nøglerne.
Årstallet for opførelsen trækker tråde tilbage til starten af det 20. århundrede, og ved ankomst fornemmer man også, at dette er en bolig præget af en særlig charme. Huset rummer på førstesalen tre værelser og et gæstetoilet, og derudover kan I "låne" nogle kvadratmeter i stueplan, hvis I drømmer om at etablere flere private leverum. Den nedre etage består af et stort badeværelse med både karbad og brus samt en entré, et praktisk bryggers med egen indgang, to stuer og et køkken. Køkkenet og den ene stue mødes i åben forbindelse, mens den sidste udgør en rummelig vinkelstue nede for enden. Der er kort fortalt gode betingelser for at sætte sit eget præg på både indretningsstilen og planløsningen.
Ejendommen byder ligeledes på et viktualierum i kælderplan og en garage, som er forbundet med bryggerset og et disponibelt rum. Bag ved huset finder I desuden et udemiljø fyldt med små, indbydende kroge. Nogle afskærmede terrasser sørger for læ og privatliv, når I sidder udenfor og nyder tilværelsen. Her er plads til et loungeområde, en hængesofa og et bord til morgen- og eftermiddagskaffen. Fliserne forlænges direkte ud i en skøn have, der har en overkommelig størrelse, som giver mulighed for at nusse om blomsterbede og køkkenhaver, uden I skal bruge al jeres tid på vedligehold.
Til sidst er der blot at sige: Velkommen til Vejstrup. Inden for få kilometer finder I alt fra skoler til efterskoler, daginstitutioner og indkøb. Lige så tæt på har I Vejstrup Ådal, der er en idyllisk ådal med skov og en charmerende vandmølle i grønne omgivelser. Mindre end 100 meter væk kan I desuden tage busserne direkte til Svendborg, som også lokaliseres efter omtrent ti minutter i bil. Dermed finder I let butikker, spisesteder og endnu mere skøn natur omgivet af vandkantsstemning.
Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering