Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Rækkehus til salg · Randers SV · Sag 1920012482

Bastrups Alle 14

8940 Randers SV

Del bolig

Kontantpris

1.695.000kr.

Ejerudgift 1.857 kr./md.

Book fremvisning
BoligtypeRækkehus
Boligareal143 m²
Grund448 m²
Værelser6
Opført/ombygget1948/2009
EnergimærkeC
Ejerudgift/md.1.857 kr.

Om ejendommen

CHARMERENDE RÆKKEHUS MED SKOLEN OM HJØRNET

Lad boligjagten tage jer med til Vorup, hvor vi udbyder et charmerende rækkehus, der med sine fire værelser giver god plads til en børnefamilie - og med skolen lige om hjørnet bliver hverdagen nem og bekvem.

Bastrups Alle folder sig ud med fortove og grønne vejtræer, så jeres nye hjem ligger i hyggelige rammer, og rækkehusene præsenterer sig fint med forskelligfarvede facader. En rolig grusvej løber på modsatte side af husene, og herfra kan I køre bilen direkte i egen carport på matriklen. Heromme får I også en dejlig baghave med en fliseterrasse og en græsplæne, der giver plads til både trampolin og boldspil.

Indendørs byder boligen på 143 kvadratmeter fordelt over to etager, hvor I tydeligt fornemmer husets indbyggede sjæl og charme. Plankegulve går igen på begge etager, hvor førstesalen derudover prydes af blotlagte bjælker, mens flere rum i stueetagen fuldendes af fine stuklofter. Derudover får I et hjem, der fremstår pænt og velholdt, så huset er lige til at flytte ind i.

Førstesalen rummer tre værelser, der bindes sammen af en god repos, hvor I kan indrette jer med et hjemmekontor eller en hyggekrog. Nedenunder findes det fjerde værelse, der ligger med forbindelse til hjemmets skønne opholdsrum, som tæller stuen og køkken-alrummet. Stuen er indrettet med et stort, sydvendt vinduesparti, der lader lyset strømme ind, og i køkken-alrummet får I et naturligt samlingspunkt med fri passage til udelivet i baghaven. Etagen giver jer desuden et praktisk bryggers, et gæstetoilet og et badeværelse med brus.

Alt det tilsættes en god beliggenhed i et trygt kvarter, hvor I bor med hverdagen i det nære nabolag. Der er få minutters gang til både bussen, nærmeste supermarked og Søndermarkskolen, ligesom I har kort vej til bl.a. fitness, fritidsaktiviteter og flere daginstitutioner. Derudover kan I cykle til Randers C på under et kvarter, og har I en pendler i familien, er det heldigvis nemt at koble sig på motorvejen.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering