Ishøj Bygade 84, 2635 Ishøj
Om ejendommen
“CUSTOM MADE” TIL PERFEKTION – EKSKLUSIV VILLA MED NATUREN SOM NABO
Drømmer du om en bolig, hvor arkitektur, materialer og beliggenhed er tænkt
sammen fra begyndelsen?
På en attraktiv placering i Ishøj Landsby udbydes nu denne arkitekttegnede
etplansvilla fra 2024. Ejendommen ligger tilbagetrukket og ugeneret med en privat
baghave, der grænser direkte op til åbne marker og golfbaner. Her får du en sjælden
kombination af moderne arkitektur, gennemførte materialevalg og en beliggenhed,
hvor naturen er helt tæt på.
Villaen fremstår markant med sorte mursten og sorte fuger samt Laumans sorte tegl
fra Randers Tegl. Indendørs mødes du af et imponerende lysindfald og en rolig,
eksklusiv atmosfære, hvor materialerne er nøje afstemt. Akustiklofter i køkken og
stue, højt til loftet, moderne jordvarmeanlæg og integreret BWT-blødgøringsanlæg er
med til at understrege boligens høje komfortniveau.
Hvert eneste materialevalg er nøje udvalgt fra øverste hylde. Overalt i boligen breder
sig smukke sildebensgulve, som spiller sammen med rå og moderne New Yorker-
vægge.
Køkken og bryggers:
Skræddersyet HTH-køkken med Corian-bordplader og integrerede væghylder.
Hvidevarerne tæller Siemens Studio Line, Miele og Liebherr køleskab/fryser
med isterningmaskine samt Bora-kogeplade med integreret emhætte.
Hertil kommer Quooker CUBE med kogende, iskoldt og brusende vand.
Badeværelser:
To gennemførte badeværelser med specialdesignede vaske,
indbyggede armaturer og unikke, gulv- og vægfliser og afløb med flot finish fra
Unidrain highline. Det største badeværelse fuldendes af et elegant fritstående
badekar og moderne douche-toilet.
Udeliv & garage:
Den private og ugenerede baghave er skabt til udeliv med en stor thermowood-terrasse
og opvarmet pool. Hertil kommer en overdækket terrasse med sort Troldtekt
samt en garage på 55m3 med gulvvarme – ideel til både hverdag og gæster.
Det bedste af to verdener: Landsbyliv tæt på alt
Ishøj Landsby byder på et aktivt foreningsliv, lokal købmand, idrætshal og den
populære landsbyskole. Samtidig er beliggenheden praktisk med kort afstand til
Taastrup Hovedgades byliv, S-tog, City2 og Høje Taastrup Banegård. Trænger du til
større naturoplevelser, finder du Ishøj Dyrepark og Strandparken i kort afstand.
Her får du en bolig, hvor beliggenhed, arkitektur og materialer går op i en
højere enhed – med naturen lige uden for døren.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering