Hf. Sano 128, 2770 Kastrup, 2770 Kastrup
Kolonihave til salg · Kastrup · Sag 1920011337
Hf. Sano 128, 2770 Kastrup
2770 Kastrup · Tårnby Kommune
Om ejendommen
HYGGELIGT FRITIDSHUS I EFTERTRAGTET HAVEFORENING
Vi byder velkommen til et roligt og idyllisk fristed tæt på både strand og Københavns summende byliv. Det er nemlig i en af Amagers mest attraktive haveforeninger, at du fremover kan fejre fritiden, mens Øresunds bølger ruller ind over Amager Strandpark og Kastrup Søbad helt tæt på.
Du kan på ingen tid udskifte byens puls med fritidshusets ro. Fra haveforeningen er der utrolig let adgang til Femøren Station, der udgør bindeled mellem det skønne åndehul og Indre By. Her finder du også indkøbsmuligheder, og alt det kombineres med en beliggenhed, der hører ferielivet til. Den hyggelige haveforening grænser op til de grønne arealer, der strækker sig ud mod vand og strand, så du kan nemt både starte og slutte dagen med et forfriskende dyp samt bruge mange timer på afslappende gåture og udflugter i naturen.
Atmosfæren er også skøn på matriklen, hvor huset præsenterer sig med en rødmalet træfacade og hvidrammede vinduer, som emmer af sommerhusstemning, mens den dejligste have blomstrer omkring ejendommen. Her kan du altid finde en krog i skyggen af de smukke træer eller tage ophold på en af de indbydende terrasser, der omgiver boligen. Der kan ligeledes blive plads til nogle urtebede, hvor du kan hente hjemmedyrkede krydderurter til middagene. Dette er kort fortalt et sted, hvor du bare skal være og nyde.
Stemningen fortsætter indenfor. Stue og køkken-alrum ligger i åben forbindelse og sætter scenen for samvær og kvalitetstid. Alrummet lukker på begge sider direkte op til udemiljøet, og i stuen kan du indrette dig med såvel et læsehjørne med lænestol som sofamøbler lige ved vinduerne, hvor der er det fineste kig til haven. Der er desuden opsat skillevægge, som skaber en let opdeling i rummet og gør det nemt at etablere et par sovepladser. Et badeværelse samt et integreret skur med halvtag runder ejendommen af.
Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.
Overvejer du at sælge en lignende bolig?
Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.
Få en gratis vurdering