Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Landejendom til salg · Egtved · Sag 1920011175

Spjarupvej 6, 6040 Egtved

6040 Egtved · Vejle Kommune

Del bolig

Kontantpris

7.245.000kr.

Ejerudgift 2.548 kr./md.

Book fremvisning
BoligtypeLandejendom
Boligareal265 m²
Grund322.749 m²
Værelser5
Opført/ombygget1929/1970
EnergimærkeD
Ejerudgift/md.2.548 kr.

Om ejendommen

LANDEJENDOM MED DEN SKØNNESTE UDSIGT

Som taget ud af et postkost. Ja, sådan føles det ganske enkelt at ankomme til Spjarupvej. Her, midt i det bølgende landskab, venter en ejendom, hvor naturen fylder mere end noget andet. Stilheden er mærkbar, trafikken minimal, og rammerne inviterer til et liv med højt til himlen og masser af plads om ørerne - og det er uanset, om det er den store familie, dem med drømme om friluftsliv eller nogle helt tredje, der forelsker sig i stedet.

Området er præget af den særlige stemning i og omkring Vejle Ådal, hvor storslåede naturoplevelser byder sig til sommer som vinter. Vandrestier snor sig gennem terrænet, og I befinder jer selv i bunden af Vejle Ådal med kort afstand til Egtvedpigens grav og det markante istidslandskab ved Runkenbjerg. Alligevel skal I ikke lede længe efter de daglige gøremål, for der er 500 m til bussen, der går mellem Billund og Kolding, ligesom I kan køre til Egtved på 8 min, hvor indkøb, skole og dagtilbud er samlet.

Ejendommen råder over lidt mere end 32 ha jord - et omfang, der giver jer frihed til at forme tilværelsen, som I ønsker. Omkring 13 ha er græsmarker, hvor der modtages ca. kr. 50.000 i EU støtte om året, mens resten udgøres af skov og natur. Flere søer breder sig i landskabet omkring huset, og fra boligen er der udsigt til op mod otte af dem. Her er også jagthytte og terrænet giver gode betingelser for jagt af bl.a. kronvildt, råvildt og dåvildt, ligesom mindre dyrehold sagtens kan tænkes ind.

Indenfor skal I indrette jer på hele 265 kvm fordelt på to etager. Stueetagen byder på to entréer, to badeværelser hvoraf det ene er opdateret i 2014, et kontor og en mindre opholdsstue. Hertil kommer et sammenhængende opholdsmiljø med køkken, alrum og stue i én skøn forening. Lad os dvæle ved alrummet for en stund, for de brede vinduespartier fra gulv til loft trækker udsigten over det blå og grønne helt ind i rummet og giver det dejligste gennemgående lys. Der er i 2003/4 lavet gulvvarme i underetagen, nye gulve og inventar i køkkenet. På førstesalen forbinder en gang tre værelser, heraf et med walk-in, og et badeværelse og ikke mindre end to terrasser fuldender boligoplevelsen.

Værd at bemærke er, at materialerne er valgt med blik for holdbarhed med vinduer og døre i oregonpine og teak. Endelig tilfører kælderen endnu et lag af hverdags luksus med jeres helt egen vinkælder.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering