Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Villa til salg · Vordingborg · Sag 1920010361

Bakkebøllevej 107, 4760 Vordingborg

4760 Vordingborg

Del bolig

Kontantpris

1.995.000kr.

Ejerudgift 2.227 kr./md.

Book fremvisning
BoligtypeVilla
Boligareal143 m²
Kælderareal20 m²
Grund1.526 m²
Værelser5
Opført/ombygget1935/2011
EnergimærkeB
Ejerudgift/md.2.227 kr.

Om ejendommen

FLOT ISTANDSAT MURERMESTERVILLA I NATURSKØNNE OMGIVELSER

Plads til at boltre sig på er et nøgleord i denne charmefyldte, sydsjællandske rødstensvilla. Her er haven en solrig oase og selve boligen en drøm for den stilbevidste familie, der ønsker at rykke ud af byen til grønne omgivelser i den lille landsby Bakkebølle nær Vordingborg.

I drejer ind ad en grusindkørsel fra den smalle landevej, der lægger navn til jeres fremtidige folkeregisteradresse og ankommer til en velbevaret rødstensvilla fra 1935 med røde tegl og muret stik over vinduerne.

Den flotte villa fordeler 143 m2 bolig og 20 m2 kælder. I stueplanet byder en entré jer velkommen til en lys stue, der åbner direkte videre til det flotte køkken-alrum. Entréen åbner også til et pænt badeværelse, og i stueplan får I ligeledes ét af husets fire værelser. De tre resterende finder I på førstesalen, som I tilgår via et elegant trappeforløb, og heroppe får I desuden et flot karbadeværelse med skrå vinduer, der inviterer masser af naturligt lys ind. Udtrykket i huset er præget af klassiske trægulve, herunder plankegulve i stueplan, samt nydelige vinduer med sprosser, et lækkert farvevalg og fritlagte bjælker på første sal. Kælderen rummer et bryggers, og så byder ejendommen desuden på et anneks og et skur.

Murstensvillaen står placeret i toppen af en 1.526 m2 stor grund, og på resten af grunden får I glæde af en stor, solrig og frodig have. Haven er en sand oase fyldt med hyggekroge, der giver hele familien mulighed for at tilbringe tid udenfor, såvel sammen som hver for sig. Eksempelvis kan I se frem til at solbade på terrassen, grille skumfiduser ved bålpladsen, plante krydderurter i køkkenhaven og spille bold på græsplænen.

Villaen ligger i den naturskønt placerede Bakkebølle, 1,5 km fra skov og kyst og seks km fra den gamle bymidte i Vordingborg. Her får I fred til at dyrke familielivet, og samtidig er der kun en to til tre kilometers cykeltur ind til alt, der får hverdagslivet til at gå op: skole, dagtilbud og indkøb. Til jer, der pendler, er der desuden kun seks minutter bag rattet til nærmeste motorvejsafkørsel.

Vi glæder os til at møde jer på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering