Få en gratis vurdering Book vurdering
Få en gratis vurdering

Ejerlejlighed · Kongens Lyngby · Sag 1920007480

Eremitageparken 365, 1. d.

2800 Kongens Lyngby · Lyngby-Taarbæk Kommune

Del bolig
BoligtypeEjerlejlighed
Boligareal62 m²
Værelser3
Opført1972
EnergimærkeC

Om ejendommen

SOLGT! DEJLIG TREVÆRELSES MED TO ALTANER

Nu kan du overtage denne fine lejlighed, der ligger lige nord for DTU og tæt på Dyrehavens smukke natur. Med to værelser og stue kan lejligheden passe til mange: Til to gode studievenner, til solisten eller soloforælderen, eller til parret i mange aldre.

Lejligheden består af en rummelig entré, et badeværelse, to værelser samt stue og køkken i ét. Boligen fremstår generelt velholdt, og indretningen byder på flere fine detaljer. Du kan glæde dig til et flot og moderne køkken med gode faciliteter samt et dejligt badeværelse med bruseniche - og i gangen er der vaskesøjle.

De to værelser kan du indrette, lige som du har brug for. Med soveværelse i det ene og kontor, gæsteseng eller krearum i det andet. Måske en barneseng en dag? I stuen er der så plads til sofa og spisebord, og her giver det brede vinduesparti et dejligt lysindfald. Både stuen og det ene værelse har desuden altandør, hvilket gør det nemt at få frisk luft ind i hjemmet.

Til lejligheden hører to fine altaner, der begge vender mod vest og har kig til grønne træer. Disse giver dig to dejlige uderum med gode chancer for eftermiddags- og aftensol. Og så kommer du til at bo i en ejendom, der har rigtig fine parkeringsfaciliteter, og som ligger lige ud til grønne områder.

Du får hjemme i Erimitageparken, der ligger i Hjortekær, lige nord for DTU. Naturen er aldrig langt væk her, for du kan gå til Dyrehavens store, smukke naturområder og følge de grønne stier vidt omkring. De daglige indkøb kan klares lige nede om hjørnet, og i lokalområdet finder du godt bagværk og takeaway. Du kan også gå til skole og daginstitution samt Lundtofte Boldklub og Lundtoftehallen, hvor du finder mange forskellige fritidsaktiviteter. Du bliver desuden næsten nabo til DTU, og skal du ind til indre København pga. arbejde og fornøjelser, så kan det klares på en god halv time med offentlig transport eller på en lille halv time i bil.

Vi glæder os til at møde dig på en fremvisning.

Overvejer du at sælge en lignende bolig?

Det starter med en uforpligtende snak om din bolig. Book din lokale BRIKK-mægler og kom trygt videre.

Få en gratis vurdering